UEFA Youth League

UEFA Youth League: Første modstander fra Georgien eller Belarus

UEFA trak her til aften lod til de to første runder i UEFA Youth League, og vi indtræder i 2. runde og møder vinderen af FC Dinamo Tbilisi (Georgien) og FC Dinamo-Minsk (Belarus).

Kampterminerne er den 28. oktober og 4. november, og vi trak udebane i det første opgør.

Som danske mestre er U19 kvalificeret til Champions Path. Der er tre knockout-runder i efteråret (hjemme og ude i hver runde), inden man fortsætter efter nytår med 1/16-finaler osv - sammen med de hold, der går videre fra Champions League Path. Vi indtræder som nævnt først i 2. runde.