FCK spiller med sørgebind søndag

Når F.C. København i morgen møder FC Nordsjælland i Telia Parken vil vores spillere bære sørgebind til ære for ofrene og de pårørende for angrebet i Stockholm.

F.C. København har en lang og stærk relation til Sverige, og der er for tiden fire svenske spillere i vores A-trup, en på U19-holdet samt flere ansatte i administrationen. Derfor har det feje angreb i Stockholm berørt os alle ekstraordinært meget, og vi tager stærk afstand fra det.

Alle i F.C. København sender de varmeste tanker til ofrene og de pårørende.