FCK og Netcompany holder hackathon

FCK og Netcompany holder hackathon i Telia Parken fra fredag 6. september kl. 17.00 til lørdag d. 7. september kl. 17.00.

Her vil en række af landets dygtigste IT-studerende i et døgn arbejde intenst på at komme med deres bud på fremtidens løsninger for at give FCK-fans endnu bedre oplevelser, når de er tæt på FCK til kamp eller digitalt.

- - - - -

”Formålet er for os at blive klogere og få nye ideer og input til, hvordan vi kan løse fremtidens udfordringer og skabe de bedst mulige rammer for vores fans, både før, under og efter kampene," siger Jacob Lauesen, Director Brand Marketing & Development i F.C. København.

"Her hjælper vores partnerskab med Netcompany, og nu supplerer vi med skarpe hjerner, der kan se innovative løsninger og tænke tanker, vi ikke selv har fundet på endnu."

”En del af vores strategi er at bidrage til innovation og uddannelse, og her kan vi gøre begge dele. Samtidig bliver vi selv klogere og skaber endnu bedre oplevelser for vores fans. Det ser vi meget frem til,” siger Jacob Lauesen.

- - - - -

Netcompany ser også frem til et spændende døgn i Telia Parken:

”Vores digitale partnerskab med FCK åbner nye muligheder," siger René Brask Birch, Principal, fra Netcompany.

"Her er en chance for at arbejde med nogle af landets kvikkeste unge hoveder, som får lov til at arbejde med nogle komplekse og interessante udfordringer."

"Det lærer de af, og det lærer vi helt sikkert også af. Vi glæder os meget til at kaste os ud i den her spændende case og se, hvad der kan opstå af ideer og løsninger,” siger  René Brask Birch.

- - - - -

Tilmelding og mere info
Du kan høre meget mere om casen og tilmelding til FCK og Netcompanys hackathon her.

Hvad er et hackathon
Et hackathon er en begivenhed, hvor it-udviklere mødes og samarbejder intensivt om udvikling af prototyper, konceptudvikling eller videreudvikling af eksisterende it-projekter.