FCK møder Lyngby BK i DBU Pokalen

Med 4-3-sejren over OB i sidste uge havde F.C. København reserveret en plads blandt de sidste otte mandskaber i DBU Pokalen, og i dag blev der trukket lod til kvartfinalerne.

Den gav Nordic Bet Liga-mandskabet, Lyngby BK, som modstander for Løverne.

Kampen afvikles i den første uge i december - den 3., 4. eller 5. december på udebane på Lyngby Stadion. Kampdatoen bliver fastlagt snarest.

F.C. København møder den 1. december Brøndby IF på udebane, mens holdet den 7. december får besøg af FC Vestsjælland i PARKEN.