FCK BALLS blandt landets største sportsmedier

F.C. Københavns magasin, FCK BALLS, der udkommer fire gange årligt, er et af Danmarks mest læste sportsblade. Netop offentliggjorte tal fra TNS Gallup viser, af magasinet læses af 63.000 hver gang bladet rammer gaden. Det placerer FCK BALLS helt oppe i toppen af danske sportsmagasiner, og understreger bladets kvalitet i alle henseender.

 

Næste nummer af FCK BALLS udkommer i næste uge, og her kan du blandt andet glæde dig til at læse et afskedsinterview med Niclas Jensen, få et indblik i koncernchef Dan Hammers arbejde, læse om William Kvist, fans fra en anden vinkel og meget meget mere.

 

Du kan læse meget mere om FCK BALLS og abonnementsmuligheder på www.fckballs.dk.