C-tribunen før Champions League

F.C. København selskab stiftet

Det nye selskab bag F.C. København er nu blevet registreret under navnet F.C. København P/S.

Selskabet er 100 procent ejet af PARKEN Sport & Entertainment A/S, og vil fremover som hidtil drive fodboldholdet F.C. København med tilhørende fodboldaktiviteter samt udlejning af Parken stadion til landskampe, koncerter og events.

“F.C. København bliver nu i lighed med andre af koncernens aktiviteter sin egen enhed, og det store potentiale, der er i klubben vil med den nye struktur fremstå tydeligere,” siger, Allan L. Agerholm og fortsætter:

“Der er allerede en meget positiv udvikling i F.C. København, der både kommercielt og sportsligt står stærkt og med en klar strategi for, hvordan vi vil løfte klubben yderligere,” siger Allan L. Agerholm.

Jacob Lauesen er direktør i det nye selskab og Peter Christiansen er fortsat sportsdirektør.