F.C. København kan møde Tromsø

UEFA har her til morgen offentliggjort de 6 grupper af 10 hold, som kan møde hinanden i UEFA Cup'ens anden kvalifikationsrunde den 11. og 25. august.

F.C. København, som er seedet i Northern Group, kan møde et af de følgende hold:

Tromsø (Norge)
MyPa - 47 (Finland)
Keflavik (Island)
Cork City FC (Irland)
Carmarthen Town AFC (Wales)


Nedenfor følger lidt om klubberne.

Tromsø IL (Norge)
Vi kender klubben? og turen! Tromsø er den eneste norske klub, som ikke er seedet i den anden kvalifikationsrunde, og i forhold til de andre hold vi kan møde, har de ikke spillet i første kvalifikationsrunde. Det er det hold med den højeste klubkoefficient i kvalifikationsrunden, og er ikke en ønskemodstander på det tidspunkt i turneringen.

MyPa-47 (Finland)
Den finske klub Myllykosken Pallo - 47, for at give dem deres fulde navn, kvalificerede sig til UEFA Cuppen via en sejr i den finske pokalturnering. MyPa - 47, som ligger i Anjalankoski øst for Helsinki, spiller på det flotte Anjalankosken Jalkapallokenttä stadion (sige lige det hurtigt!). MyPa - 47 vandt en samlede sejr over TVMK Tallinn i den første kvalifikationsrunde. De spillede 1-1 i Tallinn og vandt 1-0 hjemme til sikre sig deres plads i lodtrækningen i dag. I gårsdagens kamp i Finland var MyPa -47 åbenbart det bedre hold, men Tallinn fik deres bedste angriber udvist lige før pausen - og det plejer at hjælpe lidt.

Keflavik (Island)
B36 fra Færøerne gik videre i går efter en samlede sejr over den islandske klub IBV Vestmannaeyjar. Vi kan møde den eneste islandske klub, der er tilbage i turnering: Pokalvinderne fra Keflavik. Island ligger mellem lande som Hviderusland, Litauen og Malta på UEFA's rangliste. Keflavik gik videre til anden runde efter to sejre (2 x 2-0) over Luxembourgs FC Etzella Ettelbrück.

Cork City (Irland)
Længere nede af ranglisten finder vi Cork City, som overraskede i den første kvalifikationsrunde med en samlet sejr over FK Ekranas fra Litauen. Cork vandt den første kamp i Litauen 2-0 og tabte hjemme 0-1, men som sagt går de videre til 2. runde. Cork City findes i det flotte område i Irlands sydligste del.

Carmarthen Town (Wales)
Wales, som ligger endnu lavere på ranglisten og mellem Liechtenstein og Armenien, har to klubber tilbage i UEFA Cuppen. Vi kan møde Carmarthen Town AFC, som fik deres UEFA Cup-plads som sidste års tabende pokalfinalist. Carmarthen har også overrasket i deres første kvalifikationsrunde med en samlet sejr over irske Longford Town. De tabte den første kamp i Irland 2-0, men vandt så en overbevisende 5-1 sejr i Carmarthen (som ligger 80 kilometer vest for Cardiff). Carmarthen havde aldrig scoret et mål i UEFA Cuppen før, så der var vild begejstring i Sydwales i går! Wales har nu to hold i anden kvalifikationsrunde - for første gang nogensinde.

Klokken 14.00 er der lodtrækning. Du kan følge lodtrækningen live på www.uefa.com.