Et skridt i den rigtige retning
Ståle & co. havde igen roteret på et par pladser, men med skader til både Høgli, Antonsson og Ankersen var mulighederne begrænsede i bagkæden, hvor Boilesen endnu engang måtte over på højre backen. Desuden afsonede Toutouh den anden af sine to Superliga-karantænedage.
Løverne lagde godt fra land og viste god boldomgang og bevægelse i den første halve snes minutter – og kronede det med at bringe sig foran på et smukt hovedstød af Pieros det Bengtsson-hjørne, som Kusk havde fremtvunget med et ryk til baglinjen.
Men helt roligt sad man ikke i stolen, for få minutter efter mistede Erik Johansson bolden til den pågående Djurdjic lige uden for eget felt, men fik heldigvis selv gjort skaden god, inden serberen kom til afslutning. Stille og roligt kom Randers dog mere og mere med i kampen, som efterhånden var helt lige spillemæssigt. Vi mistede dog bolden lidt for hurtigt, når vi forsøgte med angrebsopbygningerne, og da hjemmeholdet også begyndte at smide nogle nemme bolde væk, blev det i en periode en lidt rodet affære.
Lidt efter den halve time testede Gregus Halldorsson med et hårdt og rent venstrebens-spark, som den islandske keeper med lidt besvær fik slået til hjørne. Da det blev slået indover lignede det lidt, at Pavlovic skulle have haft straffe, da en Randers-spiller fjernede hans støtteben, men i stedet endte det med et gult kort til Gregus for en lidt for hidsig tackling, da de ville starte et kontraløb.
Det sidste kvarters tid var Randers FC tæt på et par gange, da Marvin Pourié havde et nærgående forsøg, og Djurdjic hamrede en bold lige over Robins mål. I den anden ende var Pavlovic også lidt uheldig med en afslutning – efter et blokeret Verbic-skud – for Halldorsson stod klistret til stregen, mens skuddet sneg sig tæt forbi.
Men alt i alt en godkendt 1. halvleg på en svær udebane, hvor løverne ikke har fået fuldt udbytte siden Corner og Sölvi vendte 1-2 til 3-2-sejr i overtiden tilbage i august 2012.
Randers indledte 2. halvleg med en stor chance til Djurdjic, der prikkede bolden fra en lidt uopmærksom Erik Johansson, men måtte se Robin nå stærkt ned og afværge hans flade forsøg. Efter en lille times tid trak Robin sig igen sejrrigt ud af en duel med Djurdjic, der tæt under mål satte hovedet på et Pourié-indlæg – og efterhånden lignede det et spørgsmål om tid, før hjemmeholdet ville komme på tavlen.
Men så slog Verbic og Pavlovic til! Verbic strøg godt til baglinjen og slog et perfekt indlæg på tværs, hvor Pavlovic bare skulle sætte foden på, og så førte vi 2-0. Bare og bare… det handlede jo også om, at han var der, hvor han skulle være, når chancen bød sig!
Det lunede gevaldigt og syntes også at tage en smule af modet fra hjemmeholdet, som med god grund kunne ærgre sig over, at det nu stod 0-2 i stedet for 1-1. Ståle satte Thomsen og Matic ind på henholdsvis højre og venstrekanten, og vi havde godt greb om tingene resten af kampen, selv om randrusianerne ihærdigt forsøgte at komme frem og skabe noget.
Men indlæggene og afslutningerne var for uskarpe, og mens den bageste firekæde ikke havde en af sine bedste dage, så var Robin sikkerheden selv og tog hvad der kom inden for hans rækkevidde.
Og i stedet udnyttede Pieros effektivt et øjebliks uopmærksomhed i Randers forsvaret, da han i overtiden aggressivt pressede på for at se om der skulle opstå en chance – og det gjorde der, og så huggede han til, og via keeperens handske endte bolden i netmaskerne til en 3-0-sejr
Det havde statistiknørderne måske også regnet ud, for når vi endelig vinder derovre, har vi nu for fjerde gang i træk gjort det ved at score tre mål…
Et fint rygstød inden tirsdagens udekamp i Skopje, som dog nok bliver en helt anden type kamp. Og som både Ståle og spillerne efter kampen fremhævede på forskellig vis: én svale gør ingen sommer. Der er stadig meget at arbejde med, før det hele klapper, men vi så i dag et skridt i den rigtige retning.
