Endnu en trupændring til BT Cup

Spillerne var i dag i TopDanmark Hallen i Ballerup for at spille lidt bold. Hans Backe lod truppen spille én time på det kunstige underlag, og det var tydeligt, at spillerne var glade for at få lov til at lege med bolden i stedet for at løfte vægte, løbe lange ture og hvad man nu ellers tager sig til, når der ligger en halv meter sne udenfor.

Der er også en enkelt ændring til truppen ved BT Cup på søndag i Brøndby Hallen. Rune Pedersen fik en lille fodskade i kampen mod Farum i efteråret. Den kan han mærke en lille smule til, og man har derfor valgt at erstatte Rune med Benny Gall.

Truppen til søndagskampen er dermed endelig. En trup der ser lovende ud til trod for, at ingen af spillerne har begået sig på en indendørsbane i år. Det bliver derfor spændende at se hvad resultatet af søndagens indendørsturnering bliver, når Hans Backe og Carsten V. Jensen tager holdet med til Brøndby Hallen for at spille den årlige BT Cup.