Ninian Park

En tavs presse

Dagens aviser bød ikke på den store optakt til aftenens kamp mod Carmarthen Town. The South Wales Echo har masser af sport med blandt andet Champions League, rugby og Cardiff Citys kampoptakt, men forbavsende lidt om UEFA Cup-kampen som spilles på Ninian Park i aften.

Et kort interview med Carmarthen manager Mark Jones gav dog lidt nyt fra den walisiske lejr.

- Vi skal spille kampen som var den en kamp som alle andre, men vi kan ikke satse for meget mod et hold som er klart bedre end os både teknisk og taktisk. Vi husker vores kamp mod Longford Town, hvor vi kom tilbage efter at have tabt 2-0 på udebane, og vandt på hjemmebane med 5-1. Vi har ingen illusioner om kampen - en sejr vil simpelthen være det største i walisisk klubfodbold nogensinde, udtalte manageren til avisen.