En helt speciel ære

Torsdag var der unikt besøg i PARKENs kontortårn. Bestyrelsesformand Flemming Østergaard fik nemlig besøg af De Danske Garderforeninger. Årsagen var, at F.C. København og Flemming Østergaard blev tildelt et æresdiplom i forbindelse med ”den ekstraordinære indsats, De har ydet til Den Kongelige Livgardes soldater i forbindelse med deres hjemkomst fra Helmand, Afghanistan”, som der står på diplomet.

 

”Deres indsats, og ikke mindst tanken bag indsatsen, for vore soldater, bidrager til at give dem den påskønnelse af indsatsen, som de fortjener. Den vil uden tvivl, gøre det lettere for dem at vende tilbage til et normalt og trygt liv, med fast fodfæste i det danske samfund”, står der også på æresdiplomet.

 

Du kan læse meget mere og se flere billeder fra den specielle hæder i det næste nummer af FCK BALLS.

 

Den Danske Livgarde takker Flemming Østergaard...

 

...og to fra livgarden spiller et par numre til ære for bestyrelsesformanden.

Fotos: FCK.DK / Daniel Rommedahl