Dramatisk afslutning gav 2-1-sejr til FCM

Der var revanche i den lune sommerluft over Nationalarenaen, men man kan diskutere hvem der havde mest at revanchere – københavnerne for 1-5-nederlaget i marts, eller midtjyderne for de ”mistede” sølvmedaljer på allersidste spilledag i maj. Til gengæld kan det ikke diskuteres, at midtjyderne rent resultatmæssigt fik revanchen i kraft af en 2-1-sejr…

Hjemmeholdet var på forhånd udfordret af en lang række skadede spillere (Bengtsson, Remmer, Stadsgaard, Toutouh, Wohlgemuth, Jørgensen og Gíslason),  og da Zanka desuden havde karantæne var der på bænken blevet plads til de ”yderste” spillere i truppen.

Det første kvarters tid forløb uden de helt store aktioner, mens begge hold lige så hinanden lidt an, og det nærmeste man kom en afslutning var et direkte frispark fra Pione Sisto, der sad lige i FCK-muren.

Men efter et kvarter skete der ting og sager efter et fremragende angreb af hjemmeholdet – Bashkim tog et godt ryk i venstre side, fandt den overlappende Tom Høgli, der tog bolden godt med og fandt en helt fri Pourié i udkanten af feltet. Tyskeren stoppede op og tog sigte, og inde i målet nåede Jakob Haugaard ikke at røre sig ud af flækken, men kunne ånde lettet op, da læderkuglen snittede overkanten af overliggeren.

Et hændeligt, men hårdt sammenstød mellem Antonsson og Andersson resulterede lidt efter i et kort ophold i spillet og et gult kort til FCK’eren, men nogen hårdt spillet kamp var og blev der aldrig tale om.

Fra henne omkring midten af halvlegen begyndte københavnerne at få bedre og bedre greb om spillet, og bl.a. i kraft af en del hjørnespark og lange Claudemir-indkast fik man i længere og længere perioder lagt godt pres på gæsterne. Amartey headede forbi, da han ellers kom godt op til et Bashkim-hjørne, og lidt efter var den alsidige kraftkarl igen med fremme og lavede en tunnel på FCM’s Jesper Lauridsen, men Pourié sendte hans tværbold forbi mål.

Amankwaa lyste også op i højre side med sit rappe fodskifte og modige drive med bolden, og lidt efter den halve time var Cornelius lidt uheldig med ikke at overliste Haugaard med et hårdt, fladt spark efter at han fuldstændig havde tørret Sviatchenko.

Lige ind til halvlegens overtid stod der fuldstændig FCK på spillet mod et underligt tamt FCM-mandskab, der var sjældne gæster i den anden ende og slet ikke fik deres spil til at køre. Først da Petter Andersson slap fri i højre side af feltet i de døende sekunder måtte Stephan Andersen i aktion med først en god fodparade og efterfølgende en væk-boksning på hjørnesparket.

2. halvleg fortsatte hvor den første sluttede med hjemmeholdet i klar dominans, og det første kvarters tid bølgede angreb efter angreb ned mod det midtjyske forsvar, der virkelig var på hælene, selv om det stadig kneb for hjemmeholdet at komme til de helt åbne chancer.

Kort før der var spillet en time kom Steve de Ridder på banen for Pourié og trykket mod gæsterne fortsatte ufortrødent med mange gode opspil over kanterne og indlæg fra Amartey og Høgli på de to backpositioner, hvor det især var tydeligt at Høgli er fortrolig med også at spille i venstre side.

Lidt efter en times spil begyndte det for alvor at trække op til den hjemmescoring, som alle - i hvert fald næsten alle - sad og ventede på, og Bashkim fik en god skudchance i feltet, men der var tætproppet med spillere i feltet, og skuddet blev blokeret. I stedet viste ulvene pludselig tænder, da Bak Bach sled sig løs nede i højre hjørne og den store Onuachu headede på mål fra kanten af det lille felt, men Stephan Andersen afværgede med en fornem refleksredning.

Det blev dog en kortvarig FCM-opblomstring, inden løverne igen svingede dirigentstokken, men det blev stadig ved lige ved og næsten uden at man kom afgørende fri til afslutninger. Tolv minutter før tid var det dog ved at lykkes for den arbejdsomme de Ridder, men et par midtjyder fik desperat smidt sig og blokeret først hans og siden Bashkims forsøg.

Og så gik det desværre som det nogen gange gør i fodbold, når skæbnens gudinde er i drillehumør… en FCM-dødbold fra venstre blev snittet ind i det lange hjørne af kaptajn Bak, og så stod der pludselig 0-1 på lystavlen. En hård og bitter skæbne for det velspillende hjemmehold, som tilmed måtte indkassere yderligere en scoring i de døende minutter. Stephan Andersen gik for voldsomt ud i Bak under et hjørnespark, og FCM-kaptajnen måtte siden bæres fra banen, alt imens Sylvester Igboun køligt udnyttede straffesparket.

Der blev tændt et lille håb om point i de københavnske øjne, da Pelle Nilsson langt inde i overtiden blev underløbet i en duel i den modsatte ende, og Cornelius omsatte da også tilbuddet fra 11 meter-pletten, men det var forsent. Trods en hektisk indsats i de sidste overminutter for at få point med hjem, så trak midtjyderne det længste strå.

Et ærgerligt nederlag efter en rigtig god indsats med en god indstilling, hvilket Ståle også anerkendte efter kampen - især sammenlignet med den måde man sluttede af på mod Hobro i søndags.


Holdet: 1 Stephan Andersen – 18 Daniel Amartey, 4 Pelle Nilsson, 15 Mikael Antonsson, 2 Tom Høgli – 32 Danny Amankwaa, 6 Claudemir, 8 Thomas Delaney (anf.), 9 Bashkim Kadrii – 29 Andreas Cornelius, 23 Marvin Pourié (58.: 22 Steve de Ridder)

Ikke benyttet: 21 Johan Wiland, 7 Franco Mussis, 33 Yones Felfel, 36 Brandur Olsen og 37 Lasse Lindbjerg