Det lysner på skadesfronten

Det lysner på skadesfronten

Cheftræner Jacobs gør her status på truppens skader, og det ser positivt ud for de fleste af spillerne allerede i forhold til de kommende kampe for F.C. København…

F.C. København har for tiden et travlt program, et program der indeholder både Superliga, pokalfodbold og deltagelse i gruppespillet i UEFA Europa League. De mange kampe har kostet en del på skadesfronten, men på træningsanlægget fik i løbet af fredagen et overblik over skadessituationen.

Cheftræner Ariël Jacobs om skadessituationen:
- Det er jo sådan, at jo flere kampe man spiller, og med kort interval mellem kampene, jo større chance er der for skader. Vi har pt. en 4-5 spillere fra der har lidt problemer. Pierre Bengtsson havde været syg, men var blevet frisk nok til at spille torsdag aften, og han skulle også gerne være klar til søndag.

Om Bolaños skade sagde Ariël Jacobs:
- Bolaños fik et slemt spark i sidste uges kamp mod AC Horsens, og han var derfor ikke med i truppen med Steaua, men han trænede med i dag.

Christian Bolaños satte disse ord på hans egen situation:
- Jeg har det OK nu, og jeg tror jeg er klar til på søndag. Jeg har fået noget behandling, og håber at være klar til næste kamp.

Andreas Cornelius måttes sys under kampen mod FC Steaua Bucuresti.

- Det var et stort problem med Cornelius. Han fik et slemt spark torsdag, og blev behandlet af lægen i pausen, fortalte Ariël Jacobs.

Cornelius selv havde denne kommentar til skaden:
- Min ankel er øm i dag, men jeg har bare fået et par sting, og jeg er helt sikkert klar til at spille søndag, hvis træneren har brug for mig.

Den skadede Igor Vetokele håber snart at være klar:
- Det går bedre og bedre hver dag, og jeg er snart tilbage på banen - men ved nu ikke hvornår.

Afslutningsvis fortalte Ariel Jacobs hvordan det går med ”Mos” Abdellaoue.
- Abdellaoue har det bedre og bedre, han har været ude og løbet et par gange, og skulle snart være klar.

Så selv om der har været og er en række skader i truppen, så er der lys forude…