Det Gyldne Bur til Jesper Christiansen

For første gang i historien har F.C. København Årets Målmand i sin stald. I dagens Tips Bladet blev det offentliggjort at Det Gyldne Bur går til Jesper Christiansen. Det var målmandskollegerne i SAS Ligaen og 1. division der uddelte mellem 1 og 3 point. Målmanden fra Byens Hold distancerede Casper Ankergren fra Brøndby IF med ikke mindre end 19 point, og blev dermed en suveræn vinder.

-Specielt det halve år i F.C. København har flyttet meget, for her spiller man under et kæmpe pres. Vi skal simpelthen vinde hver gang. - Jesper Christiansen til Tips Bladet.

-I det hele taget har jeg haft det godt med at komme til København. FCK er en storklub, der spiller masser af internationale kampe - Jesper Christiansen til Tips Bladet.

Med denne kåring er F.C. København blevet hædret med fire udmærkelser her i efteråret. Foruden Årets Målmand drejer det sig om Efterårets Profil (Michael Gravgaard), Årets Profil(Michael Gravgaard) og Årets Mål (Álvaro Santos).



Årets Målmand 2005