FCK-fans uden for Parken

Deltag i 3F Superligaens tilskuer­undersøgelse

Efter et par års "coronapause" kører der igen i 2022 en stor tilskuerundersøgelse for 3F Superliga, og vi opfordrer flest mulig til at deltage.

Selv om vi også laver vores egne undersøgelser, så er denne "SuperligaSurvey" vigtig. Den giver nemlig et meget bredt og nuanceret grundlag til at forbedre tilskueroplevelsen på en lang række områder, både i de enkelte klubber og for 3F Superliga som helhed.

Tilmeld dig her
Vi opfordrer derfor til, at du allerede nu tilmelder dig som svarperson her.

Så modtager du spørgeskemaet fra Rambøll (der står for undersøgelsen), når det er klar i løbet af næste uge. Divisionsforeningen trækker i øvrigt lod om fine præmier blandt alle, der deltager.

Vi håber, du vil bidrage til at skabe den bedst mulige oplevelse for dig og dine medfans.