Dagen derpå

Dagens træning adskilte sig på flere måder fra den ”normale” træning. Først og fremmest var det en yderst decimeret trup der mødte op da de fleste A-landsholdsspillere, samt de to danske U-21 landsholdsspillere var draget af sted til landsholdssamlinger. Med et sådan antal spillere til rådighed, valgte trænerstaben at løbe en tur i Frederiksberg Have.

Spillerne der deltog i gårsdagens kamp, restituerede efter løbeturen, i form af massage eller almindelig afslapning, mens dem der ikke havde været i aktion enten gik i styrketræningsrummet eller gik ud for at selvtræne på anlægget.

Det mest usædvanlige ved dagens træning var at fire portugisiske journalister/fotografer var til stede, for at rapportere hjem om Benficas første modstander i Champions League. Ud over at fotografere alle spillere fra alle mulige og umulige vinkler, fik de sig også et interview med cheftræner Ståle Solbakken.

FCK.DK fik et par billeder fra træningen:

Fysisk træner, Anders Storskov, fortæller om ruten der skal løbes...

 

Pulsurene stilles og både massører, trænere og spillere begiver sig ud på turen...

 

Ståle får en sludder med Dan Thomassen, på vej til Frederiksberg Have...

 

Razak Pimpong vender tilbage i enlig majestæt...

  

André selvtræner lidt, inden de andre kommer ud til ham...

  

Assistenttræner Peter Nielsen deltager i fodtennisspillet sammen med Nikolaj Hansen, André Bergdølmo og Thomas Villadsen...

   

Nikolaj Hansen føler bolden over nettet, med en behersket inderside...  

   

André må i busken for at hente en "skævert"...