Boile og Fischer: Skal bare være glade for tre point

Der er ikke meget positivt at tage med fra 4-3-sejren over FC Helsingør udover de tre pointe, mener Viktor Fischer og Nicolai Boilesen. 

Nicolai Boilesen
"Vi skal i bund og grund bare prise os lykkelige for, at vi får de tre point i dag. Vores anden halvleg er ikke kun uacceptabel, den er fuldstændig vanvittig. Man kan ikke altid forklare, hvad det er der sker, og det kan jo være charmen ved fodbold. Jeg synes så ikke, at det var særligt charmerende i dag. Det er utilgiveligt, at vi spiller så skidt en anden halvleg, og vi skal være rigtig glade for, at vi får de tre point i dag."

Viktor Fischer
"Det er ikke noget, vi er vildt stolte af, det vi får leveret i dag. Men det er trods alt tre point, og en gang imellem er det bare ikke kønt. Det er svært at finde noget positivt, men vi får tre point, og det er trods alt godt. Og så vil jeg lige sige, at Sektionen var helt forrygende i dag. De var der hele vejen igennem og løftede os – det var fedt!"