Roony Bardghji

Billetinfo for fredagskampen ude mod FCM d. 1. marts

OPDATERING: Vores udebaneafsnit i Herning er nu udsolgt til kampen. 

På mandag den 12. februar starter salget af billetter til vores udebaneafsnit til fredagskampen ude mod FC Midtjylland i 3F Superligaen d. 1. marts kl. 19:00. Vores udebaneafsnit er på 1.050 pladser – billetterne er ikke personlige, og priserne er 125,- kr. for voksne og 75,- kr. for børn (under 14 år). 

Salget sker efter først-til-mølle på www.billet.fck.dk ud fra de grupper og tidsintervaller, som er beskrevet her:

  • Mandag d. 12. februar kl. 15:00: Forkøbsret for Gruppe 1 (3.410 FCK Point og opefter) efter først-til-mølle-princippet 
  • Onsdag d. 14. februar kl. 15:00: Forkøbsret for Gruppe 2 (1.700 FCK Point og opefter) efter først-til-mølle-princippet, såfremt der fortsat er ledige pladser
  • Torsdag d. 15. februar kl. 10:00: Forkøbsret for Gruppe 3 (300 FCK Point og opefter) efter først-til-mølle-princippet, såfremt der fortsat er ledige pladser
  • Torsdag d. 15. februar kl. 12:00: Forkøbsret for Gruppe 4 (20 FCK Point og opefter) efter først-til-mølle-princippet, såfremt der fortsat er ledige pladser
  • Torsdag d. 15. februar kl. 15:00: Forkøbsret for Gruppe 5 (Kortholdere og abonnenter, herunder FCK+, uden FCK Point) efter først-til-mølle-princippet, såfremt der fortsat er ledige pladser
  • Fredag d. 16. februar kl. 15:00: Det offentlige salg starter, såfremt der fortsat er ledige pladser

Som ved vores andre udebanekampe kan du også købe billetter til medfans, hvis de via FCK Point også har adgang til salget på det givne tidspunkt. Husk at det kræver gyldigt FCK Awaykort for at få adgang til vores udebaneafsnit.