Backe: Vind kampen!

F.C. København trænede her til eftermiddag på PARKENs græstæppe forud for torsdagens UEFA Cup-kamp mod Carmarthen Town. Godt hele truppen var med til træningen, hvor der blev øvet opspil, afslutninger, dødbolde - ja mere eller mindre alt hvad der foregår på en fodboldbane.

Hans Backe satte nogle ord på det ventende opgør mod waliserne.

- Europa Cup er altid noget specielt - alt kan ske, og det er fascinerende. Jeg synes blandt andet det er underligt, at Carmarthen slår et irsk hold, som jeg generelt mener er en bedre liga, med hele 5-1 i første kvalifikationsrunde - det siger det hele, starter cheftræneren.

Om F.C. Københavns indgang til kampen sagde træneren meget kontant.

- Indsatsen betyder alt. Det er naivt at tro, at man SKAL holde nullet. Så gå hellere ud og vind kampen og være ligeglad med alt andet. Som jeg sagde tidligere så kan alt nemlig ske, så hold dig til et mål: Vind kampen!

- Ofte bliver man handlingslammet hvis ens højeste prioritet er at holde nullet på hjemmebane. Det har man jo også set i tidligere tider, hvor danske hold har fået et dårligt resultat på hjemmebane, hvorefter man på udebane har kørt modstanderen over. Vi skal dog være forberedte på alt, da vi ikke ved hvad Carmarthen kommer med. Det kan jo være de blæser til angreb i de første 10 minutter for at få et hurtigt mål - alt er muligt, det er charmen ved at spille europæisk, slutter cheftræneren af.

Nedenfor kan du se billeder fra dagens træning i PARKEN.


Hans Backe giver instrukser?



Allbäck dirigerer?



Hollandske medier var i PARKEN for at tale med Ole Tobiasen?



Martin Bergvold var i PARKEN, men trænede for sig selv?



Silberbauer tager en tur på højrekanten?



Rabo sparker ud?