Peter Ankersen

Ankersen: Jeg bygger på hver dag

Lørdag kl. 18 er der igen Superliga-bold for F.C. København, når SønderjyskE er gæster i Telia Parken. Et opgør, som Peter Ankersen vil bruge til at komme tilbage på det spillemæssige spor på hjemmebane:

”Det er ingen hemmelighed, at vi endnu ikke har nået det niveau, vi ved, at vi skal og kan være på i den her sæson. Vi arbejder hårdt på det hver eneste dag, og vi er begyndt at se fremgang i vores spil, men vi skal stadig blive meget bedre og ramme vores niveau i en hel kamp. Kampen mod SønderjyskE er en god mulighed for os til at få løftet os, og vi vil rigtigt gerne give vores fans en sejr på lørdag. Det er jeg også sikker på, at vi kommer til at gøre, hvis vi yder det vi ved, vi kan,” siger Peter Ankersen, der har mærket personlig fremgang efter sin skade:

”Det bliver bedre og bedre for hver kamp, jeg spiller. Det er stadig ikke optimalt, men jeg er på rette vej og ligesom holdet, så bygger jeg på hver dag. Det er godt for mig at kunne være med til at bidrage til, at vi som hold bliver stærkere og det er jeg klar til at tage min del af ansvaret for,” siger Peter Ankersen.

 

Billetter

Link til billetsite

Priser:
DFDS Familietribunen (D):  135 kr. (voksne) og 70 kr. (børn)
Nedre Unibet (B):  135 kr. (voksne)
Carlsberg tribunen (C): 175 kr. / 185 kr. (voksne) og 85 kr. / 95 kr. (børn)
Udeafsnit (A11): 135 kr. (voksne) og 70 kr. (børn)