Carlos Zeca

1-1 runder en vild sæson af

Anfører Carlos Zeca spillede i dag sin 194. og sidste kamp for løverne, da han modtog bolden direkte efter kickoff, tog et par træk og sparkede den ud over sidelinjen og herefter modtog en fuldstændig fantastisk hyldest fra tribunerne, mens han krammede holdkammeraterne og log sig udskifte med William Clem.

De dobbelte danske mestre diskede op med masser af flot spil i starten og skabte også flere gode muligheder til at komme foran – både før og efter endnu en planlagt spilafbrydelse, da badedyrene blev luftet efter 13 minutters spil.

Som halvlegen skred frem, kom gæsterne dog mere på bolden, men længe savnede begge hold skarphed i felterne, indtil fem minutter inde i halvlegens tillægstid, da Stephen Odey firsttimede et fladt indlæg forbi Kamil Grabara.

Efter pausen fortsatte chance-bonanzaen i begge ender, og det kunne have stået 3-3, da Viktor Claesson i 83. minut sparkede udligningen i kassen til slutcifrene 1-1.

Fortsat god guldfest, alle F.C. Københavnere - og tak for den fantastiske støtte gennem hele sæsonen!