Mohamed Elyounoussi

1-1 i Aarhus

F.C. København dominerede fuldstændig de første 45 minutter, hvor hjemmeholdet ikke kom til en eneste chance, mens vi burde have scoret mindst én gang på flere store muligheder.

Efter pausen kom AGF stærkt tilbage og dominerede nu spillet, mens vi havde svært ved at få gang i vores offensiv igen.

Som halvlegen skred frem blev kampen mere lige, men godt et kvarter før tid faldt afgørelsen, da indskiftede Janni Serra fik en friløber. Kevin Diks nåede dog ned og tackle i skudøjeblikket, hvilket blot sendte bolden i en blød bue over Grabara.

Trods et kraftigt pres mod slutningen kom vi ikke til afgørende chancer, så det trak op til ugens tredje nederlag, indtil Rasmus Falk i det 93. minut dundrede bolden i nettet fra kanten af feltet!

Inden det var slut nåede Kevin Diks at få sit andet gule kort og måtte forlade banen i utide.

Nu venter to ugers landskamppause, inden vi ses i Parken lørdag den 21. oktober, kl. 17, når vi får besøg af Vejle Boldklub. Den kamp - og efterårets øvrige pokal- og Superliga-hjemmekampe - kan du finde pladser til her på billet.fck.dk.