Lukas Lerager

1-0-sejr og ny clean sheet-rekord

Første hjemmekamp i Mesterskabsspillet mod FC Midtjylland endte med en 1-0-sejr, og dermed er forspringet til forfølgerne i tabellen på 9 point inden sæsonens sidste 8 kampe.

Jens Stage havde første halvlegs farligste forsøg allerede efter tre minutter, men hans flade afslutning strøg lige forbi mål. Ellers var nytilkomne Viktor Claesson tæt på i flere omgange, men spillerne gik til pause uden scoringer.

I anden halvleg kom vi stærkt ud og skabte flere store chancer, inden Lukas Lerager til sidst fik overlistet FCM-keeperen på et indlæg fra Diks.

Resultatet betyder også, at vi nu har sat Superligarekord for den længste periode med clean sheet - stort tillykke til Grabara og hele holdet for denne fornemme præstation!

Læs reaktioner og se højdepunkter senere her på siden.

>> Husk næste hjemmekamp er DERBY. Find din plads her