Robert Silva

2-1 og videre efter heroisk fight en halvleg i undertal

F.C. København er klar til 3. kvalifikationsrunde i Conference League efter 2-0 over FC Polissya og sammenlagt 5-4!

Efter en lille halv time bragte Mohamed Elyounoussi løverne foran 1-0 på et straffespark begået mod Robert, og det var en af vores meget få afslutninger mod mål i en halvleg, som Polissya dominerede i både boldbesiddelse og afslutninger - men uden at chancerne var lige så store, som i den første kamp i Kosice.

2. halvleg fik en forfærdelig start, da Suzuki i første minut fik direkte rødt for at hive Igor Krasnopir ned bagfra, da han smuttede forbi på vej mod feltet.

Det næste kvarter var nærmest spil til ét mål, men så slog vi kontra - Mads Emil Madsen drev bolden uimodståeligt frem i højre side og spillere Robert helt fri til et mål, som de færreste i Parken nok lige havde forventet på det tidspunkt, hvor det mest havde handlet om ren overlevelse!

Polissya forsøgte selvfølgelig at komme tilbage, men løverne kæmpede hårdt, koncentreret og effektivt, og sejren kom aldrig for alvor i fare - og den ukrainske reducering til 2-1 faldt først på kampens sidste spark.

Carlsberg Man of the Match
Mohamed Elyounoussi vandt knebent foran Mads Emil Madsen og Robert Silva.

Holdet
Start-11: Kotarski – Král, Beijmo, Suzuki, López – Clem, Delaney (anf.) – Elyounoussi, Madsen, Robert – Cornelius

Slut-11: Kotarski – Meling, Král, Beijmo, Garananga, López – Madsen, Elyounoussi (anf.), Larsson – Cornelius