3Bunen - Nu kan syge børn og deres familier få stadionoplevelsen direkte fra Rigshospitalet 

Da spillerne løb på banen i Parken i dagens kamp, var det ikke kun publikum på stadion, der var helt tæt på grønsværen. På Rigshospitalet fik syge børn og deres familier mulighed for at opleve kampen fra første parket – fra en specialdesignet tribune bygget med rigtige sæder fra Parken, til kunstgræs og stadionlys.

Udover at være live igennem og hilse på spillerne før og efter kampen, havde børnene fra SMILfonden også forberedt deres egen tifo, der blev udført på Rigshospitalet og vist live på Parkens storskærme som overraskelse ved spillernes indløb til kampen. 

Det skabte et helt særligt øjeblik for både spillere, fans i Parken og for børnene selv. 

3, F.C. København og SMILfonden åbner 3Bunen 

3Bunen er en fysisk tribune på Rigshospitalet, der bringer live‑oplevelsen fra Danmarks nationalstadion ud til de børn, der ikke selv har mulighed for at være på stadion fysisk.

Den er placeret centralt på Rigshospitalet og skabt specifikt til at give børnene en oplevelse, der bringer fornemmelsen af at sidde på stadion så tæt på som muligt, når kampen spilles.

Det er 3, der med sin teknologi sikrer, at stemningen, lyden og nærheden fra Parken kan flyttes ud til 3Bunen på Rigshospitalet – og gøre live‑oplevelsen tilgængelig dér, hvor børnene og deres familier er.

Initiativet bygger videre på 3’s rolle som stadionpartner i Parken. Som partner har 3 ansvaret for den digitale infrastruktur på Danmarks nationalstadion – et samarbejde, der skal løfte oplevelsen for alle gæster i Parken. Med 3Bunen bruges den samme teknologi nu til at flytte stadionoplevelsen ud af Parken og hen til de børn, der ikke selv har mulighed for at være til stede.
 

Flere smil i Parken  

3, Parken og SMILfonden har tidligere samarbejdet om at skabe særlige oplevelser for børn med fodbold som omdrejningspunkt. Samarbejdet bygger videre på initiativet ”Flere smil i Parken”, hvor parterne siden 2022 har givet syge børn og deres familier adgang til unikke kamp  og fællesskabsoplevelser i Parken. Med 3Bunen tages samarbejdet til næste niveau, hvor live oplevelsen flyttes ud af Parken og hen til dem, der ellers må følge med fra afstand.