
1-1 i Basel efter stærk europæisk udekamp
Løverne fik en uheldig start, da Xherdan Shaqiri bragte Basel foran efter et kvarter på et tyndt straffespark, som Rodrigo Huescas begik mod Albian Ajeti under et hjørnespark.
Som halvlegen skred frem, kom vi mere og mere på bolden og havde flere rigtig gode perioder - og blandt andet en stor Jordan Larsson-chance ti minutter før pausen.
Langt inde i tillægstiden headede Gabriel udligningen ind, da gik Basel-keeper Marwin Hitz galt af et indlæg, og uafgjort ved pausen var bestemt ikke ufortjent.
Efter pausen leverede vi fortsat en top-professionel europæisk udebanepræstation, og midt i halvlegen var William Clem tæt på at bringe os foran, da han skød lige over mål fra kanten af feltet.
Basel havde sporadiske angreb, men formåede aldrig at lægge et længere tryk på os, og det blev ikke nemmere mod slutningen, da Jonas Adjetey fik sit andet gule kort.
Alle F.C. Københavnere troede sejren var hjemme, da Andreas Cornelius bankede bolden i mål i 87. minut, men et VAR-tjek viste, at han var offside.
Med 1-1 spillede vi os til et godt udgangspunkt, men arbejdet skal gøres færdigt i Parken om en uge, før at sikre billetten til Champions League-ligafasen.
Holdet
Start-11: Kotarski – Huescas, Gabriel, Hatzidiakos, Lopez – Larsson, Lerager (anf.), Clem, Robert – Cornelius, Elyounoussi
Slut-11: Kotarski – Huescas, Gabriel, Hatzidiakos, Lopez – Claesson, Mattsson, Lerager (anf.), Elyounoussi – Moukoko, Cornelius
Næste kampe
På lørdag kl. 18 gælder det OB i Parken, og næste onsdag kl. 21 spiller vi så den afgørende returkamp mod FC Basel - begge kampe er i salg på billet.fck.dk.