
Lars Rønbøg, FrontzoneSport
Udsolgt udebaneafsnit i Malmö
01/08 2025 10:40
Vores udebaneafsnit til udekampen mod Malmö FF den 5. august blev her til formiddag udsolgt.
Dermed er udeafsnittene til tre af vores udekampe i august udsolgt, for der er heller ikke flere til kampen i aften i Fredericia samt udekampen mod FC Nordsjælland den 15. august.
Derimod er der stadig ledige pladser til Randers FC-FCK søndag den 31. august, kl. 18.00 - og der venter også en udekamp i playoff-runden.
Billetter til hjemmekampen mod Malmö FF den 12. august kommer ikke i frit salg, men sælges efter tidsplanen i denne artikel.