Jacob Neestrup

Neestrup: Soliditet, kontrol og modenhed

"Det var en kamp med lav risiko fra begge hold, og det er ofte sådan de her kvalifikationskampe er, hvor der står rigtig meget på spil for begge hold," sagde Jacob Neestrup efter aftenens målløse opgør i Malmö

"Jeg synes, vi udviser stor modenhed og stor kontrol både med og uden bold, men vi mangler lige at skabe den helt store chance, selv om vi har optræk til lidt både i 1. og 2. halvleg."

"Men samtidig holder vi dem jo helt væk fra noget, de har en enkelt halvfarlig afslutning i indledningen af kampen, men vi spiller til nul igen, og det er vigtigt."

"Alt i alt er jeg meget tilfreds med vores soliditet og modenhed og vores balance i holdet, og vi har et fornuftigt udgangspunkt inden returkampen. Det er hverken perfekt eller dårligt, for alt er jo stadig åbent, men vi kan afgøre det hjemme i Parken om en uge," sagde Jacob Neestrup.