
Ugen der gik (42/2023)
U19-ESBJERG 5-1
U19 vandt sin femte ligasejr i træk, da Esbjerg lørdag eftermiddag blev sendt hjem fra Nummer 10 med et 1-5-nederlag.
Der var aldrig spænding om udfaldet efter to tidlige scoringer af Tchicamboud og Chiakha, der også scorede i sidste rundes 4-2-sejr i Vejle.

Denne gang blev sejrscifrene 5-1, og holdet ligger nu nr. 3 med ti point op til FC Midtjylland på førstepladsen - men vi har spillet fem kampe færre, som man kan se i den "skæve" tabel.
Tillykke til færøske Thomas Bjørn Miezan, som fik U19-debut, da han blev indskiftet i 2. halvleg.

F.C. KØBENHAVN-ESBJERG 5-1 (3-0)
3.: 1-0 Queyrell Tchicamboud
11.: 2-0 Amin Chiakha
28.: 3-0 Queyrell Tchicamboud
53.: 4-0 Aksel Halsgaard
67.: 4-1 Emel Omerovic
83.: 5-1 Hunor Vajk Németh
Andreas Dithmer – Hjalte Bidstrup (81.: Thomas Bjørn Miezan), Aksel Halsgaard, Ethan Amundsen-Day (60.: Cornelius Olsson), Nicolai Blicher – Thomas Jørgensen (60.: Victor Froholdt), Tristan Fynbo Birch (60.: Andreas Clasen), Hunor Vajk Németh – Neo Jönsson, Amin Chiakha, Queyrell Tchicamboud (60.: Galdur Gudmundsson)
Ikke benyttet: Oscar Buur

Lørdag kl. 13 spiller U19 ude mod Randers Freja FC, men allerede på tirsdag kl. 15 gælder det en udekamp mod Manchester United i Youth League. Den kamp kan du se på TV3 Sport og Viaplay, og vi arbejder også på en aftale med de engelske rettighedshavere om at streame den i vores app.

U17-ESBJERG 7-1
U17 vandt også en solid sejr over esbjergenserne, hvor cifrene blev hele 7-1 efter 3-0 ved pausen. Oskar Fenger scoerde tre gange, Roberto Risnæs 2, og Christoffer Daluiso og William Nørløv hver et.
På lørdag kl. 15.15 gælder det Randers Freja FC på udebane.
U15 og U14 spillede ikke i deres respektive ligaer denne weekend.
B1903 og KB
Begge moderklubbers bedste seniorer vandt i denne weekend!
B1903 sejrede for første gang siden sæsonpremieren, da de lørdag eftermiddag slog topholdet FB 2 i Serie 1 (pulje 2) med 4-2 hjemme på Lyngbyvejen. Dermed kravlede 03’erne over nedrykningsstregen, inden de på lørdag skal en tur til Sundby og møde Fremad Amager 2 i efterårets sidste kamp inden vinterpausen.
KB vandt i dag med 4-0 over Brønshøj 3 på mål af Malthe Binderup (2), Rasmus Ellegaard og Sebastian Mønster på straffespark. De runder også efteråret af på lørdag, hvor det gælder HIK 2 på udebane
OLDBOYS
Mens vi venter på "Øst-finalen" i DM-slutspillet lørdag den 4. november, kl. 13, så er der pokalkamp ude mod Rødovre på søndag den 29. oktober, kl 12.00.