
Kom til Carlsberg Away Days og se Galatasaray-F.C. København
På onsdag tager vi hul på UEFA Champions League-gruppespillet på udebane mod Galatasaray, og hvis du ikke er blandt F.C. Københavnerne, der oplever kampen live på Ali Samiu Yen Spor Kompleksi i Istanbul (Billetinfo findes her), kan du opleve den store kamp blandt andre FCK'ere på Old Irish Pub på Frederiksberg, hvor der igen afholdes Carlsberg Away Days.
Med holdet på udebane
Vi har tidligere arrangeret Carlsberg Away Days ifm. udekampe, som bunder i ambitionen om at understøtte fansene, uanset om de er med holdet i Parken eller på udebane.
Gratis øl/sodavand fra Carlsberg
F.C. København og Carlsberg sørger for, at der er pyntet op i byens farver, at der er drikkevarer til favorable priser (Carlsberg øl & sodvand til 20 kr.) samt optakt og kamp på storskærm. Derudover er der én gratis øl/vand fra Carlsberg ved ankomst på Old Irish Pub Frederiksberg (max kapacitet 1.000 personer, så kom i god tid).
Praktisk information
- Onsdag d. 20. september
- Old Irish Pub Frederiksberg
- Dørene åbner kl. 16:00
- Kræver ikke tilmelding, og der er gratis adgang
- Medbring dit FCK-halstørklæde så vi sammen kan skabe en fantastisk stemning
- Der serveres ikke mad, men du kan bringe mad ind fra omkringliggende restauranter mv.
- Old Irish Pub har en maks. kapacitet på 1.000 personer, som skal overholdes.
Vi glæder os til at se jer til en fantastisk Away Day i København!