Fans på vej til Parken

Praktiske informationer om pokalfinalen 29. maj

Torsdag den 29. maj spiller vi pokalfinale mod Silkeborg IF kl. 17.00 på MCH Arena i Herning, og alle vores pladser på stadion er udsolgt. Du kan stadig sikre dig en plads til vores storskærmsarrangement i Parken på billet.fck.dk.

Her finder du praktiske oplysninger om kampen i Herning, hvor vi har den sydlige endetribune (C-tribunen) samt det halve af den østlige D-langside (afsnit D3).

Tidsplan
13.00 Fanzone åbner med musik v/DJ, boder med mad og drikke samt en FCK-fanshopbod
15.00 Dørene åbner
17.00 Kampstart

FCK AWAY
Husk at du skal fremvise gyldigt FCK AWAY-medlemskort for at komme ind på vores fanafsnit. Hvis ikke du allerede har et medlemskort, så opfordrer vi til at oprette snarest og i god tid inden næste torsdag. Læs mere her.

Parkering
Busser skal benytte indkørslen ved Port 21 og parkere på P4.

Privatbiler kan både køre ind ved Port 21 og parkere på P4 – eller parkere på P5, hvor vi har Fanzone

Kørestolsbrugere
Disse pladser er på A-tribunen, og kørestolsbrugere og gangbesværede skal benytte indgangen ved hjørnet mellem A- og B-tribunen – og parkere på parkeringsområdet P1 foran A-tribunen nærmest Jyske Bank Boxen.

Kundeservice
Da DBU er arrangør af kampen, håndterer de kundeservice mv på dagen, og du finder infohus på hjørnet af A- og D-tribunen.

Oversigtskort, pokalfinalen 2025