Michael

Nielsen

Mio

#17

Legends Club
Midtbane
Danmark
11/02 1965 - 60 år

Mio
FCK historik
Sæson 24/25
Biografi
Nyheder
Karriere
Nyheder
Billeder

Michael "Mio" Nielsen FCK Historik

Kom til klubben i august 1993.

Debut 29/08 1993 imod Viborg FF (3F Superliga)

Kampe

I alt

284

Mål: 5

W 132 / D 70 / L 82

3F Superliga

231

Mål: 2

W 101 / D 62 / L 68

Oddset Pokalen

26

Mål: 3

W 19 / D 2 / L 5

UEFA Champions League

5

Mål: 0

W 1 / D 1 / L 3

UEFA Europa League

4

Mål: 0

W 2 / D 0 / L 2

UEFA Cup Winners Cup

12

Mål: 0

W 6 / D 3 / L 3

TOTO Cup

6

Mål: 0

W 3 / D 2 / L 1

Mål

I alt

5

3F Superliga

2

Oddset Pokalen

3

UEFA Champions League

0

UEFA Europa League

0

UEFA Cup Winners Cup

0

TOTO Cup

0

https://fckfanshop.dk/collections/hjemmebane

Om Mio

Optaget i Legends Club 6. april 2014

Michael Mio Nielsen kom til F.C. København i 1993 og var en markant del af det hold, der i halvfemserne kæmpede sig gennem svære sportslige perioder. Som anfører gik han forrest i kampen for at få klubben tilbage til toppen af dansk fodbold, og det blev kulminationen på hans årelange og kompromisløse fight for Byens Hold, da han i 2001 kunne løfte mesterskabspokalen for F.C. København.

Mio begyndte karrieren i Albertslund og skiftede siden til Frem, hvorfra han blev solgt til franske Lille i 1990. Dagen efter FCK mødte Frem i klubbens første Superligakamp i august 1992, indgik Mio en 1-årig lejeaftale med netop Valbyklubben. Da den udløb i sommeren 1993, havde han stadig et år tilbage af sin kontrakt med Lille, men den blev ophævet.

Han talte også med flere andre klubber i ind- og udland og var bl.a. til prøvetræning i Lugano. FCK ville også gerne tilknytte ham, men havde reelt ikke råd på det tidspunkt, så fra medio august 1993 begyndte Mio at spille for løverne som amatør. I vinteren 93/94 fik han en fast kontrakt, hvor han også blev kompenseret for det første halve år.

Til forårspremieren i Superligaen i 1994 turde FCK dog ikke bruge ham, da Lille havde gjort indsigelser. Det viste sig senere, at nye ledere i Lille ikke var opmærksom på, at Mio havde købt sig fri af sin kontrakt.

I sommeren 1994 var han – og den tidligere FCK’er Nicolai Wael, som nu var i Næstved – på et prøveophold hos Dundee United, der i Kuala Lumpur spillede 1-1 mod Bayern Münchens tyske mestre. Dundee-manager Ivan Golac var åbenbart så tilfreds, at han anbefalede klubledelsen at skrive kontrakter med dem, men det blev dog ikke til noget.

I stedet fortsatte han i København helt frem til udgangen af 2001, og selv om han altid gav sig 100 % i alle kampe, formåede han stort set at undgå skader i hele sin FCK-karriere. Det bidrog også til, at han sikrede sig klubrekorden for flest spillede kampe. Først i sin sidste halvsæson i efteråret 2001, hvor han også havde mistet sin ellers faste plads på holdet, løb han ind i en lægskade, som holdt ham ude af de kampe, der ellers skulle have været hans sidste.

Mio var desuden anfører i klubben i flere omgange. I efteråret 1995 overtog han fra Iørn Uldbjerg, indtil Henrik Larsen kom til klubben og blev anfører i efteråret 1996. Mio fik anførerbindet igen i efteråret 1999 indtil Jacob Laursen overtog det i en periode af 2000/01-sæsonen. Herefter tog Mio over igen og delte anførerhvervet med Lønstrup i efteråret 2001.

Efter næsten 300 kampe i F.C. Københavns hvide trøje var det sidste sand i karrierens timeglas dog ved at løbe ud for en dansk fodbolds mest respekterede spillere, og i en alder af 36 år fik Mio sin definitive afskedskamp den 11. december 2001 i en overdækket PARKEN. I en velgørenhedskamp til fordel for Amnesty International stod han i spidsen for FCK mod et udvalgt hold af spillere fra syv københavnske 1. og 2. divisionsklubber.

Efter nytår fortsatte han i klubben i en administrativ stilling som team manager med en række praktiske opgaver for førsteholdet samt medvirken omkring ITU-talentprojektet, som Torben Storm stod i spidsen for. Den 1. januar 1999 blev han udnævnt som manager for FCK's nye talentafdeling, School of Excellence og bestred managerposten, indtil han stoppede i februar 2015.