Ugen der gik (39/2026)
Et rekordstort antal på 25 drenge-talentspillere er afsted med diverse danske og udenlandske ungdomslandshold i disse uger - se hele oversigten her. Derfor var hverken U15, U17 eller U19 i kamp i ugen der gik.
U16
U16-holdet vandt i lørdags 4-1 over FC Nordsjælland i U16-reserveligaen.
U14 DRENGE
Efter en sejr og en uafgjort i sæsonens første to kampe, tabte U14-drengene i onsdags 1-4 ude til Lyngby. På onsdag kl. 18 gælder det endnu en udekamp, denne gang mod FC Nordsjælland.
>> Stillingen i U14 Drenge Øst
FC ROSENGÅRD
Rosengård kom tilbage i vindersporet efter et point i tre kampe, da de lørdag vandt 2-1 over Södra Ettans nummer tre, Hässleholms IF. Det var også en helt nødvendig sejr for at holde liv i det spinkle håb om at kravle op på andenpladsen, men der er stadig syv point op med seks runder igen.
Topscorer Joel Voelkerling Persson bragte Rosengård foran syv minutter efter pausen, men Hässleholm udlignede midt i 2. halvleg, hvorefter Persson sikrede sejren på straffespark 12 minutter før tid.
På lørdag kl. 13 gælder det Ängelholm FF på udebane.
FC DAMSØ
Damsø vandt i går en flot udesejr på 5-1 over OB Q's andethold på fem mål af Frederikke - fordelt på to af Boisen, to af Troldborg og et af Trolle.
Vores nye sydafrikanske keeper Jessica Williams spillede sin første kamp, efter at hun kom til klubben i august.
>> Stillingen i C-Liga Grundspil
B1903 og KB
B1903 vandt fredag aften 2-1 ude over Kastrup på mål af Marius Holm Tewes og Oliver Smith, men KB tabte søndag hjemme til Frem 2 med 3-6. Den første målscorer er ikke registreret, men de to øvrige blev scoret af Mathias Gonzalez og Hussein Alaouie.
03'erne er tre point efter topholdet Brønshøj 2, som de får besøg af på lørdag kl. 12, mens KB ligger midt i rækken - og spiller allerede onsdag aften ude mod B.93 2.
>> Stillingen i Serie 1, pulje 2
OLDBOYS
Oldboys fortsatte sejrsrækken, da de tirsdag aften vandt 4-0 ude over BK 96 fra Solrød, og i aften gælder det B.93 på udebane.