Aftenens kamparena: Kupittaan Jalkalallostadion
Mange stadioner har efterhånden to navne, og det gælder også aftenens kamparena. Officielt hedder det Veritas Stadion, men i UEFA-regi – hvor man ikke bruger stadionsponsornavne – hedder det Kupittaan Jalkalallostadion.
Jalkalallo betyder fodbold, og Kupittaa er en bydel i Turku. Stadion ligger i den store Kupitaa Park, der siges at være Finlands største og ældste bypark på ca. 54 hektar, hvilket er lidt mindre end Fælledparken i København.
Der er plads til ca. 9.000 tilskuere på stadion, hvor både FC Inter Turku og Turun Palloseura spiller sine hjemmekampe.
Fodbold i Turku
Turku menes at være det første sted, man spillede fodbold i Finland tilbage i 1890'erne, hvor sønner af en skotsk telegrafkabelproducent samlede firmaets ansatte og lokale studerende på græsområderne ved Kupitaa.
Blandt dem var gymnastiklæreren August Blomberg, som i 1898 indførte fodbold i skolernes idrætsundervisning og i årtier var inspektør for de mange idrætsfaciliteter i området, og derfor er pladsen bag stadions østlige endetribune opkaldt efter ham.
Olympiske minder
Med årene opførte man også et fodboldstadion på Kupittaa, og det blev for alvor udbygget, da Finland skulle være OL-værtsland i 1952.
Det kunne de have været allerede i 1940, hvor finnerne havde søgt værtskabet, men det gik i stedet til Japan. På grund af den kinesisk-japanske krig i slutningen af 30’erne, stod finnerne dog til at overtage legene, inden de blev aflyst på grund af 2. verdenskrig.
Hvis Finland havde fået værtskabet dengang, havde man i øvrigt talt om, at Københavns Idrætspark skulle lægge græs til nogle af OL-fodboldkampene, men det var ikke aktuelt, da finnerne fik legene i 1952.
Til OL-slutrunden lagde Turku græs til flere kampe, blandt andet Danmark-Polen den 21. juli 1952 - danskerne vandt 2-0 - og den "olympiske tribune" på den sydlige langside fra dengang er den eneste, der stadig er tilbage.
Idrætsparkens store hovedtribune fra 1955 stod jo kun til 2008, og var endetribune efter ombygningen til Parken i 1991-92 som endetribune.
Men den olympiske tribune står her stadig næsten 75 år efter OL i 1952, og det er nu en fredet bygning, så dens ydre og overordnede udtryk må ikke ændres.
Den olympiske tribune var tegnet af Erik Bryggman, en kendt finsk arkitekt, som havde mange ideer til diverse bygninger i den store Kupittaa park, men det blev ikke til så meget, og han døde få efter OL.
>> Læs flere stadionhistorier her
Stadion udbygges i 90'erne
Det var først, da FC Inter rykkede op i Veikkausliga i 1996 - se denne artikel - at man for alvor begyndte at tale om at modernisere byens fodboldfaciliteter, for nu kom der over 8.000 til lokalopgørene mellem FC Inter og TPS.
Allerede i midten af 90'erne foreslog den finske forretningsmand og nuværende FC Inter-ejer, Stefan Håkans, at modernisere stadion, og de første planer var klar i slutningen af 90'erne. De omfattede en helt ny hovedtribune med ca. 3.600 overdækkede siddepladser - modsat langsiden med den olympiske tribune.
Det formelle kom på plads i 2002, da et ejendomsselskab indgik en aftale med kommunen, så Turku - der er Finlands næststørste by - kunne være en af de finske værtsbyer for U17-VM i 2003.
Stadion blev også klar til slutrunden, og da pensionsforsikringsselskabet Veritas var hovedpartner på byggeriet, så fik de navnerettighederne i 25 år.
Nogle år senere ville man også gerne være værtsby for kvindernes EM i 2009, men man opfyldte blandt ikke kravene til antal siddepladser, så man byggede en ny endetribune med ca. 1.600 sæder - den vestlige og ikke-overdækkede tribune, hvor vi har udeafsnit i aften.
I lagde man kunstgræs på banen i stedet for græs og opførte desuden den østlige endetribune, som fuldendte indtrykket af et bogstaveligt talt "farverigt" stadion, hvor alle fire tribuner har forskelligt udtryk.
Fotos: Torkil Fosdal, FCK Media