Kampreferat: Fight og sammenhold gjorde forskellen, da det virkelig strammede til
Med en hårdt tilkæmpet 2-1-sejr efter en halvleg i undertal stod løverne sammen, da det virkelig gjaldt, og med stærk opbakning fra tribunerne fightede spillerne sig videre til Q3 i Conference League på bekostning af et stærkt, solidt og sammenspillet FC Polissya-hold.
De to hold
Vi ændrede tre fra den første kamp, Kotarski, Delaney og Král startede i stedet for Rúnarsson, Nyassi og Moukoko. Král på højre back, og Mads Emil Madsen i en ny position som 10’er bag Cornelius – og Suzuki stillede op trods en brækket næse i søndagens Lyngby-kamp.
Polissya havde kun planlagt én ændring, Ruslan Babenko på defensiv midt i stedet for Borel Tomadzoto, men blev tvunget til to, da anføreren og midterforsvareren Eduard Sarapii udgik under opvarmningen og blev erstattet af georgieren Giorgi Maisuradze, som tog højre back, mens backen Bogdan Mykhailichenko rykkede ind midterforsvaret.
Polissya var meget – for ikke at sige konstant – på bolden i de første 10 minutter, og i 8. minut stod Oleksandr Nazarenko helt fri på et indlæg til bageste stolpe fra kantkollegaen Leandro Andrade, men helt inde i målfeltet headede han på tværs af mål, hvorefter Suzuki clearede til hjørne.
En kæmpe chance, der kunne have givet et helt andet kampbillede, men vi slap med skrækken, men blev bekræftet i, at vi var på endnu en vanskelig opgave mod det suverænt stærkeste hold, vi nogensinde har mødt så tidligt i de europæiske turneringer.
Clem skruede bolden forbi Polissya-målet i 11. minut efter et par Robert-driblinger, men ellers var vi sjældent oppe i den ende og true dem, men stod oftest afventende i kæderne, mens de byggede tålmodigt op med deres sikre pasningsspil.
Det var ikke planen at overlade dem alt initiativet, fortalte Bo Svensson bagefter, men sådan blev det i næsten hele 1. halvleg.
Vi kom dog bedre med efter et kvarters tid, hvor især Cornelius viste sin styrke i duellerne på de lange bolde, men vi fik aldrig sat vores angrebsspil, når vi havde bolden. Men i modsætning til den første kamp i Kosice, så gav vi dog heller ikke flere store chancer væk end den førnævnte til Nazarenko. Det var safety first, og det viste sig at være en klog tilgang.
I 25. minut byggede vi godt op. Král slog en bold op på Cornelius midt på deres halvdel, og han lagde den af til, der straks spillede den ud til Robert. Han satte fart forbi Maisuradze, der lige inde i feltet kastet sig ned i en hasarderet tackling og kun ramte Robert og måske betalte prisen for, at han kom med på afbud i sidste øjeblik.
Foran på straffe
Dommer Radina pegede på pletten, og Mohamed Elyounoussi sparkede bolden fladt ind midt i målet, mens Bushchan heldigvis tog et tigerspring til venstre.
Kampbilledet fortsatte med Polissya meget på bolden, deres boldbesiddelse lå omkring 65-35, men først ti minutter før pausen brændte det lidt på nede hos Kotarski. Igen kom det fra deres to kanter, der jævnligt byttede side – denne gang kom Nazarenko en anelse for sent til et Andrade-indlæg til fjerneste stolpe.
Vi havde masser af stærke indgreb i duellerne rundt om på banen, så arbejdsindsatsen kunne man ikke sætte en finger på, men det kneb stadig, når vi skulle skabe noget frem i banen, og Polissya pressede på lige til pausefløjtet.
Spørgsmålet var vel kort sagt, om vi efter pausen skulle fortsætte den afventende og forsigtige, men defensivt solide tilgang, eller om vi skulle længere frem på banen og skabe noget mere, nu hvor vi trods alt havde førte 1-0.
Rødt kort lige efter pausen
Men et er peptalk og planer på en taktiktavle, noget andet er spillets barske realiteter, for et minut efter pausen blev alt forandret, da Suzuki fik direkte rødt!
Han tabte en duel med Ihor Krasnopir uden for feltet og hev ham regulært ned bagfra, da han var ved at løbe fri ind i feltet, og ligesom ved straffesparket savnede man ikke VAR, for den var vist klokkeklar.
Den relativt farlige dødbold blev trillet kort til Oleksandr Andrievskiy, der sparkede den i muren – eller rettere på Delaneys overarm, som han dog havde helt tæt ind til kroppen.
Anføreren trak nu ned på Suzukis stopperplads, mens Mads Emil trak ned ved siden Clem, og Elyounoussi ned som højre wingback i en 5-3-1- formation.
Nu skulle der for alvor fightes over hele linjen, når vi var i undertal og skulle omrokere tropperne, og pludselig stod Andrievskiy lidt for fri i feltet, men Delaney blokerede hans afslutning til hjørne med hænder og arme godt gemt af vejen på ryggen!
Minuttet efter skovlede Krasnopir bolden over mål lige uden for målfeltet, og han skal i øvrigt have ros for ikke at skrige på straffe, bare fordi Král havde lidt fat i ham i duellen. Også på den måde var Polissya i øvrigt et meget sympatisk bekendtskab.
Vi satte nu Garananga ind for Clem, selv om han havde været småsyg i dagene op til kampen, og vi gik også en fantastisk støtte fra både Sektion 12 og Nedre C på et tidspunkt, hvor vi virkelig havde brug for det.
Efter en times spil lavede Garananga et klodset frispark på Krasnopir en meter uden for halvcirklen, men netop indskiftede Lindon Emërllahu sendte et fladt skud i muren og til hjørne.
Mads Emil satte Robert op til 2-0
Det havde været spil til ét mål siden pausen, men så viste vi igen, at selv om vi ikke er hvor vi gerne vil være, hverken trup- eller spillemæssigt, så har vi spillere med et tårnhøjt individuelt niveau, der kan afgøre fodboldkampe.
I 61. minut erobrede Mads Emil bolden nede på egen halvdel, og Cornelius spillede hen til Elyounoussi, der slog en fremragende dybdebold i højre, hvor Mads Emil tog det lange løb.
Han var efter Braharu, der netop var kommet på banen, men måske betalte han også prisen for ikke at være helt varm, for Mads Emil pressede sig forbi i højre side af feltet og slog en perfekt tværbold til Robert, der let prikkede den i tom kasse.
Nu kunne man virkelig se, høre og mærke stemningen på en stor europæisk aften i København, og da Robert et par minutter efter lavede en flot soloaktion og snyd et par stykker, inden han skød forbi, så fandt fansene et ekstra niveau på volumenknappen.
Polissya virkede for første gang i de to kampe lidt rystede, og for en stund holdt vi spillet fint oppe på deres halvdel, og hvis der var tilløb til noget, så ryddede vi effektivt op, hvor Elyounoussi for eksempel lignede en, der godt kunne gøre Ryerson rangen stridig på Ståles landshold!
Tiden gik stadig lidt for langsomt, for de satsede selvfølgelig mere og mere offensivt, og med en hurtig reducering, kunne det sagtens også være endt 2-2.
Meling kom ind på højre wingback, så Elyounoussi blev skubbet frem igen, og ti minutter før tid blev Elyounoussi kantet af Mykhailichenko på midterlinjen, hvor han ellers havde haft frit løb ned mod mål, men dommeren lod spillet fortsætte.
Det kan jo ikke være fordelsreglen, for dels burde vide, at hans landsmand Alex Král - der var stødt med frem – ikke kunne drage fordel af, at tre ukrainere nåede tilbage, mens han stadig var 50 meter fra mål, og dels fik Mykhailichenko ikke engang gult kort.
Fire minutter senere fik Polissya deres hidtil største chance for et comeback, da Krasnopir tæt under mål vendte af på Beijmo og halvt liggende skød forbi mål fra kanten af målfeltet!!!
Et mål her havde for alvor givet nerver og spænding, men man åndede alligevel lettet op, da der kun blev lagt tre minutter til på trods af et rødt kort og seks spilstop med udskiftninger – senest da Jordan Larsson fik de sidste minutter i stedet for Robert.
Reducering i sidste sekund
Men det var nok meget godt, at der ikke var mere spilletid, for i 93. minut lykkedes det Polissya at reducere på et langskud fra Borys Krushynskyi, der hoppede gennem feltet og ifølge UEFA snittede Mykola Haiduchyk inde foran, for han blev i hvert fald krediteret målet.
Vi nåede dog kun lige at give bolden op, før slutfløjtet løs – forløsende, naturligvis!
Stay strong, Polissya
Vi er videre, og det er som bekendt det eneste, det handler om, men Polissya fortjener masser af ros for deres præstation i de to kampe, men det blev afgørende, at de i begge kampe manglede skarphed i de afgørende sekvenser.
Men de var reelt bedst spillende set over de to kampe, og med tanke på forholdene i deres hjemland, kunne man godt have undt både spillerne og deres fans at gå videre.
Det var meget rørende at se, at deres fans ikke bare takkede F.C. København inden kampen, men minsandten også havde overskud til at gøre det i nederlagets stund, hvor takke-banneret kom frem igen i tillægstiden, hvor deres helte endnu engang var på vej ud af en europæisk kvalifikation uden at nå hovedturneringen.
Det er set sjældent set storsind i nederlagets stund, og skulle vi for første gang siden Gorica-miséren i 2004 være røget ud af europæisk fodbold i Q2, så havde det ikke været nogen skam at tabe til det her hold og med de fans.
Stay strong, FC Polissya. Stay strong, Ukraine.
MATCHFACTS
Onsdag den 29. juli 2026, kl. 19.00 i Parken. Conference League Q2, 2. kamp
F.C. KØBENHAVN-FC POLISSYA ZHYTOMYR 2-1 (1-0)
27.: 1-0 Mohamed Elyounoussi, str.
61.: 2-0 Robert Silva
90+3.: 2-1 Mykola Haiduchyk
20.541 tilskuere. Dommer: Marek Radina, Tjekkiet
Advarsler: 30.: Oleksandr Nazarenko, 66.: Thomas Delaney
Udvisning: 46.: Junnosuke Suzuki
F.C. København
1 Dominik Kotarski – 33 Alex Král, 2 Felix Beijmo, 20 Junnosuke Suzuki, 15 Marcos López – 36 William Clem (52.: 4 Munashe Garananga), 27 Thomas Delaney (anf.) (76.: 24 Birger Meling) – 10 Mohamed Elyounoussi, 21 Mads Emil Madsen, 16 Robert Silva (87.: 11 Jordan Larsson) – 14 Andreas Cornelius
Ikke benyttet: 31 Alex Rúnarsson (GK), 51 Tobias Breum-Harild (GK), 9 Youssoufa Moukoko, 18 Kenay Myrie,34 Marvin Nasnas, 37 Mustapha Nyassi, 40 Henrik Haraldsen, 44 Geovanni Ndjee, 45 Gunnar Orri Olsen. Træner: Bo Svensson
FC Polissya
77 Georgiy Bushchan - 31 Giorgi Maisuradze, 44 Sergey Chobotenko, 55 Borys Krushynskyi, 15 Bogdan Mykhailichenko - 18 Oleksandr Andrievskiy, 8 Ruslan Babenko (anf.), 27 Oleh Fedor - 11 Leandro Andrade, 95 Ihor Krasnopir, 7 Oleksandr Nazarenko
Ikke benyttet: 1 Oleh Kudryk (GK), 12 Artur Drobot (GK), 4 Mykyta Kravchenko, 6 Borel Tomadzoto, 19 Volodymyr Shepeliev, 94 Denys Hryshkevych