F.C. København-fans uden for Parken

Kampdag: FCK-Randers FC

Kampdagsquiz - se svarene nederst i artiklen
1. Fra hvilken klub hentede vi Viktor Claesson i foråret 2022?
2. I hvilken klub spillede Claesson fem sæsoner i Sverige, inden han rejste udenlands?
3. Hvilken engelsk træner har i tre omgange været cheftræner i Randers FC, mens de var i Superligaen
4. Hvem scorede vores mål, da vi vandt 2-1 i Randers den 12. april i år?
5. Hvilke klubber har vi mødt de to foregående gange, vi har spillet Europa Playoff?

Meget på programmet
Vi har de seneste uger informeret løbende om de mange indslag, der er på programmet i dag ud over selve fodboldkampen. Det hele har vi samlet her i "Parkens program".

Med udsigt til rigtig mange tilskuere, så understreger vi vigtigheden af at komme til Parken i god tid, så du ikke risikerer at gå glip af noget.

>> Se også Tilskuerinfo med generelle informationer
 

Zuma scorer til 2-0 - et ubeskriveligt mål!
I dag hylder vi blandt andet 25-året for dette uforglemmelige øjeblik... Foto: Birger Vogelius


Badedyr eller ej?
F.C. København-fansene har igen i år diskuteret, om der skal kastes med badedyr i dag. Fansene indførte traditionen for mange år siden, og det er fortsat F.C. Københavns holdning, at det er helt op til fansene, om den skal gennemføres. Fanklubben opfordrer i år til at lade badedyrene blive hjemme (læs mere her). 

Randers uden Izzo
Randers-keeper Paul Izzo har fået fri til Australiens VM-forberedelser, så valget står mellem Jannich Storch - der spillede fem kampe i efteråret - og hollænderen Mert Demirci. Storch stod senest i Parken for Lyngby, da vi slog dem 2-1 i november 2024. Se Randers-truppen her.

F.C. København-fans i Fælledparken
God kampdag til alle F.C. Københavnere. Foto: Lars Rønbøg, FrontzoneSport


Korte facts
Dueller
Randers FC's Daniel Høegh er den Superliga-spiller, der har vundet den største andel af de dueller, han har været i (68,7 %). Vores bedste ”duellant” er Marcos López med 63,2 %, hvilket er sjettehøjest i ligaen.

Hovedstødsmål
Høegh har også sin store andel i, at Randers er det hold, der har lukket færrest mål ind på hovedstød (3). Vi har lukket 9 ind, hvilket kun overgås af Silkeborgs 11.

Det første kvarter
Der er scoret relativt mange mål i det første kvarter af Randers’ kampe: cirka en fjerdedel af de mål, de selv har scoret (8 af 33) – OG cirka en fjerdedel af de mål, de har lukket ind (11 af 42).

Direkte frispark
Randers har lukket to mål ind direkte på frispark. Det lyder måske ikke af meget, men der er i alt kun scoret seks mål direkte på frispark i denne Superligasæson.

Svenssons snit
Under Bo Svensson har vi scoret 25 mål i syv Superligakampe, hvilket er det højeste gennemsnit for en cheftræner, siden OPTA begyndte at registrere data i 2010/11.

>> Læs Bo Svenssons optakt til kampen

Bo Svensson
Foto: Gaston Szerman, FCK Media


Dommerne
Dommer: Jens Maae
Linjedommere: Martin Markus og Deniz Yurdakul
Fjerde dommer: Mathias Lykke
VAR & A-VAR: Mikkel Redder og Jakob A. Sundberg


Kort og karantæner
Karantæner: Cyril Edudzi og John Björkengren, Randers FC

Efter denne runde nulstilles karantænepoint inden Europa Playoff-kampen - dog ikke hvis man bliver udvist i dag, for så har man karantæne i Playoff-kampen (og i næste sæsons første kamp, hvis udvisningen giver to spilledage).

Det betyder, at hvis en af vores spillere i dag får én advarsel, som normalt ville udløse karantæne i næste kamp (det kunne ske for Delaney og Elyounoussi), så giver den ikke karantæne i playoff - og overføres heller ikke til næste sæson.

TV
Du kan se kampen på TV3 Sport & Viaplay

Svar på kampdagsquiz
1. Krasnodar
2. Elfsborg
3. Colin Todd
4. Viktor Claesson og William Clem
5. AGF (2018) og Randers FC (2024)

(Kilder: fck.dk, nipserstat.dk, superstats.dk, OPTA/StatsPerform, randersfc.dk)