Fanzone i Fælledparken

Praktiske informationer om pokalfinalen

Her får du et overblik over de praktiske forhold omkring torsdagens pokalfinale kl. 17.00 mellem F.C. København og FC Midtjylland, hvor både tribunerne og området omkring Parken er ”delt” mellem de to fangrupper (se kortet nederst i artiklen).

Fanzoner i Fælledparken
Begge klubber har fanzoner i Fælledparken inden kampen – men ikke efter kampen.

F.C. Københavns fanzone er på den vestlige side af Øster Alle på området over mod søen og Edel Sauntes Alle (samme sted, hvor vi fejrede mesterskabet sidste forår).

FC Midtjyllands fanzone er på den østlige side af Øster Alle på den såkaldte Klosterfælled nord for Parken.

F.C. København Fanmarch
F.C. København Fan Club arrangerer traditionen tro en fanmarch fra Rådhuspladsen, hvor fansene mødes fra kl. 11 og har fælles afgang mod Parken kl. 13. 

Ruten går via H.C. Andersens Boulevard, Nørre Søgade, Dronning Louises Bro, Nørrebrogade, Fælledvej, Blegdamsvej, og den forventede ankomst til Fælledparken er kl. 14.

Bemærk i øvrigt, at alle FCK-fans opfordres til at komme i hvidt på torsdag.

>> Læs mere her på Fanklubbens hjemmeside

Adgangsveje til Parken for de to fangrupper
F.C. København-fans skal ankomme via Trianglen og Øster Alle – eller via Fælledparken vest for Øster Alle, hvor vi som nævnt også har Fanzone. Hvis du kommer med Metro, så benyt Trianglen station.

FC Midtjylland-fans skal ankomme via Vibenshus Runddel og Øster Alle eller Østerbrogade/Gunnar Nu Hansens Plads. Hvis du kommer med Metro, så benyt Poul Henningsens Plads eller Vibenshus Runddel.

Fanshoppen
Fanshoppen er lukket hele torsdagen, da den ligger i FC Midtjyllands fanzone. I stedet har vi den sædvanlige Fanshop-container i vores fanzone i Fælledparken.

Billetkontor
F.C. København benytter en skurvogn bag Sektion 12.
FC Midtjylland benytter Parkens normale Kundeservice- og billetkontor på hjørnet af Øster Alle og Per Henrik Lings Alle.

Portenes åbningstider

FCK-fans
Nedre A2 & A3: 15.30
Øvre A1 & A4: 15.30
Sektion 12: 15.00
Nedre C13 & C14: 15.30
Øvre C12 & C15: 15.30

FCM-fans
Nedre A9 & A10: 15.30
Øvre A9 & A10: 15.30
D-tribunen: 15.00
Nedre C2, C3, C6 & C10: 15.30
Øvre C1, C4, C7 & C9: 15.30

NEUTRALE AFSNIT
Nedre A5: 15.00
Øvre A6 & A7: 15.30

Stadionoversigt til pokalfinalen 2026