Fodboldfestival 2026: Fodbold, fest og fair play på Frederiksberg

Når sommerferien går på hæld og fodboldstøvlerne igen snøres, er det tid til årets store fodboldbegivenhed for de yngste (årgang 2017-2021): Fodboldfestivalen på Frederiksberg, som i år afvikles i weekenden den 8.-9. august 2026.

Festivalen afholdes på kunstbanerne på Jens Jessens Vej i hjertet af Frederiksberg og arrangeres i samarbejde med FB, FA2000, KB og F.C. København.

Vi har fokus på leg, oplevelser og fællesskab frem for resultater, og alle hold spiller mindst fire kampe. Der kåres ingen vindere, men alle spillere får en medalje til minde om dagen.

U6 og U7 spiller på 3-mandsbaner, mens U8, U9 og U10 tørner ud på 5-mandsbaner. Kampene varer 15 minutter og spilles samtidig på signal fra stævneledelsen. Holdene kan tilmeldes i A-, B- eller C-række for at sikre bedst mulig matchning.

Dommerne dømmer efter DBU Københavns børnefodboldregler, og der er fokus på fair spil, spilletid til alle og respekt på og uden for banen. 

Festivalområdet byder på masser af aktiviteter for hele familien, blandt andet hoppeborg, oppustelige fodboldmål, panna-baner, en kæmpe dartskive m.m.

Praktisk info

  • Lørdag d. 8. august: U10 + U9 drenge/piger - kl. 10.00-15.00
  • Søndag d. 9. august: U8 + U7 + U6 drenge/piger - kl. 10.00-15.00
  • Sted: Jens Jessens Vej 16, 2000 Frederiksberg
  • Pris: 600 kr. pr. hold
  • Tilmelding: billet.fck.dk – senest 28. juli 2026

Glæd jer til en weekend med bold, grin og uforglemmelige øjeblikke – vi ses til Fodboldfestivalen 2026!

>> Læs mere om turneringsregler m.m. her

Kampprogrammet bliver sendt til holdets kontaktperson senest tirsdag den 4. august.

Hvis du har spørgsmål, kan du skrive til traenmed@fck.dk