Jordan Larsson

Jordan: Må lægge al energi i at vinde næste søndag

"Vi ville alle gerne vinde i dag, så 2-2 var ikke godt nok, men vi er i en svær periode," sagde Jordan Larsson, som tændte et nyt håb med sin flotte flugter til 1-2 midt i 2. halvleg.

"Hvis vi skal tage noget positivt med, så gør vores indskiftere en forskel i dag, og vi kæmpede os trods alt tilbage fra 0-2 og fik uafgjort. Men den energi og mentalitet, som vi viste i 2. halvleg, den skulle vi selvfølgelig have vist fra starten."

"Men nu er der stadig en mulighed, selv om det er ude af vores hænder, men vi må bare fokusere på os selv og lægge al vores energi på at vinde næste søndag," lød det fra Jordan, der også sendte en tak til opbakningen fra det udsolgte udeafsnit.

"Stor ros til fansene for støtten i dag, jeg ved at situationen er frustrerende for dem, og det er den også for os, men det er meget vigtigt, at vi alle bliver ved med at stå sammen nu, og at de giver os den energi som de gør, det bliver også afgørende til den næste kampe," sluttede Jordan.