Kampdag: FC Midtjylland-FCK
Kampdagsquiz - se svarene nederst i artiklen
1. Hvem mødte vi i Superliga-forårspremieren i 2025?
2. Hvem scorede vores seneste mål på MCH Arena?
3. Amir Richardson er marokkansk landsholdsspiller - hvilken tidligere FCK-spiller har (senere i karrieren) repræsenteret Marokkos landshold?
4. Hvem er de tre seneste spillere før Aurélio Buta, der har haft rygnummer 17?
5. Hvilke to spillere er vores topscorere i alle turneringer i denne sæson?
"Forårspremiere"
Fredag aften blev AGF-OB udsat til mandag kl. 21 på grund af det kraftige snefald, men medmindre der sker noget uforudset, er dagens kampe ikke i fare for aflysning: FCN-Sønderjyske og Silkeborg-Viborg kl. 14, FCM-FCK kl. 16 og Brøndby-Randers kl. 18. Mandag spiller Vejle-FC Fredericia også kl. 19.
Vi har kun tabt én af de 14 seneste forårspremierer i Superligaen (V10, U3, T1) - det var 0-1 i Esbjerg i februar 2020.
Dadason
Viktor Dadason har scoret syv mål i 16 FCK-kampe - tre i Champions League, fire i pokalen og endnu ingen i 3F Superliga. Scorer han i de næste 30 dage, er han vores yngste Superliga-målscorer, siden Roony scorede i Aalborg i november 2021.
Parkering ved MCH Arena
Bemærk de ændrede parkeringsforhold, fordi der er både fodbold, messe og motorshow i området omkring MCH Arena. Læs mere her - og se kort over vores P-område.
Mulige debutanter
Nyankomne Aurélio Buta, Amir Richardson og Kenay Myrie samt Geovanni Vianney Ndjee kan få officiel debut i eftermiddag, og det samme kan Oscar Buur.
Geovanni, som er en del af U19-truppen, fik et indhop mod Brann på træningslejren i januar, men måtte ikke spille i Danmark, før hans arbejdstilladelse var på plads, hvilket den er nu.
De tre nye A-spillere får officiel velkomst i Parken onsdag aften før Esbjerg-pokalkampen.
Dommerne
Dommer: Morten Krogh
Linjedommere: Steffen Beck Bramsen og Lars Hummelgaard
Fjerde dommer: Frederik Svendsen
VAR & A-VAR: Michael Tykgaard og Jesper Nielsen
Kort og karantæner
Karantæne: Philip Billing, FCM
Karantænefare, FCK: Pantelis Hatzidiakos ved advarsel til mindst fire strafpoint
Karantænefare, FCM: Denil Castillo, Franculino Djú og Mads Bech Sørensen ved advarsel til mindst fire strafpoint samt Martin Erlic, Pedro Bravo og Kevin Mbabu ved advarsel til seks strafpoint
TV
Du kan se kampen på TV2 SPORT X og TV2 PLAY
Svar på kampdagsquiz
1. Randers FC (vi vandt 2-1)
2. Mohamed Elyounoussi - i pokalfinalen i maj (3-0 over Silkeborg) - i Superligaen var det Victor Froholdt, da han udlignede til 2-2 i april 2025, hvor vi tabte 2-4.
3. Karim Zaza
4. Victor Froholdt, Paul Mukairu og Karlo Bartolec
5. Jordan Larsson og Youssoufa Moukoko med hver otte mål
(Kilder: fck.dk, nipserstat.dk, superstats.dk, OPTA/StatsPerform)