Kampdag: Vejle-FCK
Kampdagsquiz - se svarene nederst i artiklen
1. Hvem i vores nuværende trup spillede først mod Vejle (for FCK)?
2. Mod hvilket hold scorede Amin Chiakha sine to første FCK-mål - i samme kamp?
3. Hvem scorede sejrsmålet til 2-1, da vi senest spillede i Vejle?
4. Elias Achouri kan i dag spille sin FCK-kamp nr. 100. Hvem i vores nuværende A-trup har allerede rundet dette antal?
5. Vi har ikke tabt til Vejle i de seneste 22 Superliga-kampe - men hvilket nuværende Superligahold har vi (pr. dags dato) herefter spillet flest Superliga- og pokalkampe mod uden at tabe?
>> Vejles tilskuerinfo til udefans
Søndag kl. 14
Det er blot tredje gang, vi spiller Superliga kl. 14.00 - når vi ser bort fra Derbyer, hvor kl. 14 har været i brug otte gange de seneste fem sæsoner. Og det bliver det igen, når vi spiller Derby i Parken søndagen efter landskamppausen.
Men ellers har vi kun spillet kl. 14 søndag den 15. marts 2009 hjemme mod Esbjerg, hvor vi tabte 0-2, og søndag den 13. november 2022 i Aarhus, hvor vi vandt 2-0.
I pokalen spillede vi også sidste års udekamp mod Kolding IF kl. 14. Det var lørdag den 7. december, og et af de otte kl. 14-Derbyer var også på en lørdag, og de øvrige om søndagen.
Vi har dog spillet en del kampe før kl. 14.00. I efteråret 1993 var kl. 13.30 for eksempel et ofte benyttet kamptidspunkt. Vores tidligste kickoff er kl. 11.45 i et Derby i Parken den 1. december 2019.
Trøjedebut
I dag spiller vi for første gang i vores nye patina-grønne tredjetrøje med inspiration fra byens tårne, spir og statuer.
I Vejle spillede vi i hvid trøje de første tre gange, vi besøgte dem i midten af 90'erne, men siden har vi spillet i sorte eller blå udebanetrøjer. Altså hvis vi generaliserer lidt, for der har jo været en del farvevarianter.
For eksempel Umbro/Kinnarps-trøjen fra 98/99 med sorte og grå tværstriber, adidas/Carlsberg-trøjen fra 18/19, som på afstand så blå ud, men havde smalle, sorte tværstriber, og den blå- og sort-stribede adidas/Unibet fra 22/23.
Korte facts
Hvis vi scorer i dag, er det 14. Superliga-udekamp i træk. Det skete senest i 2021, hvor vi nåede op på at score i 21 udekampe i træk.
Vi er det Superligahold, der har scoret flest hovedstødsmål i denne sæson (6) - og Veje er sammen med Brøndby og Silkeborg det hold, der har lukket flest ind (5).
Vejle har ikke slået de forsvarende mestre i Superligaen, siden de vandt 2-1 i Brøndby i juni 1999.
Seks FCK’ere har fået Superligadebut denne sæson (Kotarski, Moukoko, Zague, Madsen, Suzuki og Dadason) - og 16 spillere har fået Superligadebut for Vejle.
Dommere
Dommer: Michael Tykgaard
Linjedommere: Ole Kronlykke og Troels Christensen
Fjerde dommer: Lasse Læbel Graagaard
VAR & A-VAR: Morten Krogh og Dennis Wollenberg Rasmussen
Kort og karantæner
Karantæne: Giorgi Tabatadze, Vejle
Karantænefare: Mohamed Elyounoussi, FCK, og Mikkel Duelund, Vejle ved næste advarsel
TV
Du kan se kampen på TV3+ og Viaplay
Svar på kampdagsquiz
1. Lukas Lerager, den 3. marts 2001
2. Istanbul Basaksehir, 7. november 2024 (2-2)
3. Andreas Cornelius
4. Seks spillere: Thomas Delaney, Andreas Cornelius, Lukas Lerager, Viktor Claesson, Mohamed Elyounoussi, Jordan Larsson
5. Sønderjyske - 11 kampe uden nederlag
(Kilder: fck.dk, nipserstat.dk, superstats.dk, OPTA/StatsPerform, vejle-boldklub.dk)