Fokus på Bayer Leverkusen
Bayer Leverkusen er den første af F.C. Københavns otte opgaver i Champions League ligafasen, hvor holdene som bekendt mødes én gang, enten ude eller hjemme.
Leverkusen er nok et af de hold, som de fleste kender ganske godt, ikke mindst efter at Kaster Hjulmand overtog cheftræner fra Erik Ten Hag, der kun nåede at stå i spidsen i de to første Bundesligakampe.
Det har næppe svækket interessen hos alle, der ikke i forvejen har set frem til opgøret – og dem er der også mange af, for kampen er udsolgt, bortset fra enkelte frigivne pladser hist og her samt nogle af Parkens Hospitality-pladser.
Historien kort
Bag det fulde klubnavn, Bayer 04 Leverkusen, gemmer sig både, at det er en gammel klub fra starten af det 20. århundrede, og at den blev grundlagt med tæt tilknytning til byens farvevirksomhed Bayer. En virksomhed, som allerede havde eksisteret i ca. 40 år, og som i dag er en global industrikoncern inden for bl.a. bioteknik, kemikalier, lægemidler m.m.
I midten af det 20. århundrede spillede Leverkusen på øverste eller næstøverste niveau i Vesttyskland, men da man indførte den landsdækkende Bundesliga i 1963, var man et stykke fra en plads og fortsatte i de regionale ligaer.
Da 2. Bundesliga blev indført i 1974, var Leverkusen røget ned i Oberligaen under regionalligaerne, men arbejdede sig op i 2. Bundesliga i 1975 og tog skridtet op i 1. Bundesliga i 1979 og har ligget der siden.
UEFA Cup-triumf i 1988
I mange år som midterhold, men kom dog med i UEFA Cup’en, og i andet forsøg vandt de turneringen ved at slå Espanyol over to finaler. De tabte endda den første 0-3 i Spanien, men indhentede det med 3-0 hjemme på Ulrlich-Haberland Stadion og vandt på straffespark, selv om de brændte deres første forsøg!
Et par år efter, den 28. november 1990, var Leverkusen med til at lukke og slukke i Københavns Idrætspark, da de mødte Brøndby i UEFA Cup'en og tabte 0-3 i den allersidste fodboldkamp på den gamle bane, inden den blev roteret 90 grader og ombygget til Parken.
I samme sæson som F.C. København kom til verden, 1992-93, vandt Leverkusen sit første nationale trofæ, da de for anden gang i samme pokalturnering slog Hertha BSC! Først slog de Hertha-profferne i 1/8-finalerne, og så mødte minsandten Herthas amatørhold i finalen og vandt 1-0 på et mål af Ulf Kirsten et kvarter før tid…
Lige ved og næsten
Pokaltriumfen blev startskuddet til, at Leverkusen for alvor blandede sig i toppen af tysk fodbold, men uden at nå helt til tops. En stribe andenpladser og et par tabte pokalfinaler gav dem tilnavnet Neverkusen, og især afslutningen på 99/00-sæsonen var hård.
Leverkusen førte med tre point foran Bayern inden sidste runde, men tabte 0-2 til Unterhaching, der intet havde at spille for, mens Bayern vandt og blev mestre på bedre målscore.
To sæsoner senere glippede guldet også på sidste spilledag, da Dortmund vendte 0-1 til 2-1-sejr og sikrede guldet for næsen af Leverkusen.
>> Læs også: Tidligere møder med Leverkusen
Nicolai Jørgensen
Inden vi spoler frem til nyere tid, skal vi også have med, at det var i Leverkusen, vi hentede Nicolai Jørgensen.
Leverkusen hentede ham i AB i 2010, og i slutningen af 2011 blev han udlejet til Kaiserslautern, hvorefter han skiftede til F.C. København i sommeren 2012. I første omgang på en et-årig lejeaftale, men den blev gjort permanent allerede i september.
Ubesejret mester i 2024!
Årene gik uden at Leverkusen vandt noget, men omsider lykkedes det i 2024, og så skete det ellers også med manér, da de som det første hold gik ubesejret gennem en hel Bundesliga-sæson. Og i øvrigt også gennem pokalturneringen og næsten hele Europa League!
Det var med Xabi Alonso som cheftræner. Han fik jobbet i oktober 2022, da klubben havde haft sin værste sæsonstart i mands minde og lå næstsidst, men han førte dem til en sjetteplads og en Europa League-semifinale, som de tabte knebent til AS Roma.
Og sæsonen efter kulminerede det hele så i en vild uge fra 18.-25. maj 2024! At de lørdag den 18. maj fejrede klubbens første tyske mesterskab, var ingen overraskelse, for det havde de sikret for længst (de sluttede hele 17 point foran Stuttgart!).
Men det skulle jo lige fejres, bare ikke for længe, for fire dage efter ventede en Europa League-finale i Bern, og den tabte Leverkusen klart med 0-3 til Atalanta, som ugen før havde tabt den italienske pokalfinale til Juventus.
Tre dage senere skulle Leverkusen selv spille pokalfinale i Berlin, ikke mod Herthas amatører, men Kaiserslauterns 2. Bundesligahold, og den vandt Leverkusen knebent 1-0, så de i det mindste fik ”The Double”.
Sidste sæson kunne ikke leve op til 23/24-sæsonen, hvilket næsten også havde for meget at forlange, men holdet tabte hurtigt terræn til Bayern og var aldrig tæt på at indhente dem, men sluttede dog nummer to. Bayern blev også deres banemænd i Champions League 1/8-finalerne, og i pokalen strandede Leverkusen i semifinalen på Arminia Bielefeld.
Trods alt resultater, som mange tyske klubber aldrig kommer i nærheden af, men barren var sat højt, og samtidig sagde Xabi Alonso farvel for at tage over i Real Madrid efter Carlo Ancelotti.
Fra Alonso til ten Hag til Hjulmand
I stedet udnævnte Leverkusen Erik ten Hag, der havde gået ledig siden oktober 2024, hvor han blev afskediget i Man. United – men det blev et kort ophold, for som nævnt valgte klubben at afskedige ham allerede efter to runder, hvilket aldrig før er sket i Bundesligaen. Angiveligt ikke på grund af resultaterne, men som sportsdirektør Simon Rolfes udtrykte det: ” De seneste par uger har vist, at det ikke er muligt at opbygge et nyt og succesfuldt hold med dette setup”.
Den opgave hviler nu på Kasper Hjulmands skuldre, og vi tillader os at gå ud fra, at en nærmere præsentation er overflødig. I stedet minder om, at der er en dansker mere i klubledelsen i form af Keld Bordinggaard, som er Head of Coaching i klubbens akademi, som vi jo også stifter bekendtskab med i Youth League-kampen tidligere på torsdag.
Lad os i stedet kort konstatere, at Hjulmand fik en hårdt tilkæmpet premieresejr i fredags, da Leverkusen slog Frankfurt (med Oscar Højlund på holdet) med 3-1 efter at have fået to spillere, Andrich og Fernandez, udvist i den sidste halve time.
Truppen
For Kasper Hjulmand er det i sagens natur en helt ny spillertrup, men det er det for hele klubben, for der har været stor udskiftning siden sidste sæson.
Opgaven er derfor at udvikle en ny, sammentømret enhed, samtidig med at man konkurrerer nationalt og internationalt. En opgave, som minder om vores situation for et år siden, blot med den ikke ubetydelige forskel, at Leverkusen var direkte kvalificeret til UCL Ligafasen.
Leverkusen har sagt farvel til profiler, blandt andet Florian Wirtz og Jeremie Frimpong (Liverpool), Jonathan Tah (Bayern), Amine Adli (Bournemouth) samt erfarne kræfter som Granit Xhaka (Sunderland) og Lukas Radecky (Monaco).
I stedet har man hentet en række mere eller mindre erfarne spillere, og bedømt på i fredags fastholder Hjulmand den 3-4-2-1, som ten Hag også benyttede.
Mark Flekken er hentet i Brentford og fortrængte Lukas Hradecky i målet, og efter salget af Piero Hincapié til Arsenal, ligner det Jarrell Quansah (hentet i Liverpool), Loic Badé (hentet i Sevilla) og Edmond Tapsoba som de tre stoppere – med 17-årige Axel Tape som alternativ, efter han skiftede fra PSG i sommer.
Lucas Vasquez, nyankommet fra Real Madrid, debuterede som højre wingback i fredags og havde sin landsmand Alejandro Grimaldo i modsatte side.
29-årige Grimaldo skal vi holde et særligt øje med, for han er dødboldkongen i Leverkusen, hvilket han beviste igen mod Frankfurt, selv om det ene af de to frispark, der endte i netmaskerne, var et selvmål, da bolden tog stolpen og gik i mål via ryggen på keeperen.
Anfører Robert Andrich er et solidt anker på den centrale midt (når han ikke lige får to gule kort som i fredags) sammen med enten Aleix Garcia – endnu en spanier - eller argentineren Exequiel Palacios.
Mod Frankfurt indledte Nathan Tella og Malik Tillman (hentet i PSV) på kanterne, men Ibraham Maza (fra Hertha BSC) og Christian Kofane (fra Albacete) kan også byde sig til.
Den 29-årige tjekkiske landsholdsspiller Patrick Schick har siddet solidt på forwardpladsen og også scoret tre gange i de tre første kampe. Han er en af de mest erfarne med fem år i Leverkusen og dermed en af de efterhånden få, der også var der i mesterskabssæsonen.
