
FCK-FC Basel: Dagen derpå
18. gruppespil/ligafase på 20 sæsoner
Vi gjorde det igen!
For 18. gang på 20 sæsoner er vi klar til en af de europæiske hovedturneringer, og de 18 gange fordeler sig på 7 x Champions League, 9 x Europa League/UEFA Cup og 2 x Conference League.
Det gik 11 år mellem det første og fjerde Champions League-gruppespil - nu har vi kvalificeret os tre gange på fire sæsoner

Siden vi den 1. oktober 2020 tabte 0-1 i Europa League-playoff til Rijeka, så er vi gået videre fra alle de 13 europæiske kvalifikationsrunder, vi har deltaget i. Og reelt uden at tabe nogen af de 26 kampe, for selv om det stod 1-0 til Banik Ostrava efter 120 minutter i august 2024, så vandt vi den efterfølgende straffespark-konkurrence og gik videre.
"Det er imponerende, men selv om det nu er sket igen, så er det altså langt fra noget, man kan tage for givet," sagde Jacob Neestrup i går aftes.
"Det er rigtig svært at vinde superligaen, men med de koefficientpoint dansk fodbold har opnået, kan du ikke tage for givet, at en dansk mester og heller ikke F.C. København spiller så meget Champions League, som vi har gjort nu i tre ud af de fire sidste sæsoner.”
>> Se her hvem vi kan møde i ligafasen

Basel: Effektiviteten til forskel
"Vi har forspildt en stor mulighed," lød det fra en skuffet sportsdirektør Daniel Stucki lige efter kampen.
"Statistikken taler til vores fordel med en større boldbesiddelse og et par store chancer, som vi misbrugte, og hvor man bare må sige, at de også har en meget stærk målmand. Til gengæld viste Cornelius en utrolig effektivitet på deres første store chance, og det var de detaljer, der gjorde forskellen i aften."

>> Læs Kotarskis egen reaktion på kampen
Carlsberg Man of the Match
Andreas Cornelius vandt fansenes afstemning om Carlsberg Man of the Match med ca. 43 % af stemmerne foran Dominik Kotarski og Magnus Mattsson

>> Læs referat af kampen her
Kampstatistik
