Sagt før: FCK-FC Midtjylland
41 gange har F.C. København spillet hjemmekampe mod FC Midtjylland i alle turneringer, og her ser vi på, hvad der blev sagt før to af kampene.
Den 16. marts 2006: FCK-FC Midtjylland
Én af vores 41 FCM-hjemmekampe var den første af to semifinaler i Royal League, og begge klubber var i samme båd, hvis man skal tro en overskrift i Politiken.
På dagen var der måske også lidt om snakken, men så heller ikke mere. Vi førte trods alt SAS Ligaen med over dobbelt så mange point som midtjyderne, som kun var fire point fra nedrykningsstregen.
Sammenligningen gik også mest på, at begge klubber havde haft Royal League-succes hen over vinteren, men tabt i forårspremieren fire dage før semifinalen, men midtjydernes 0-2-nederlag i Esbjerg var – med al respekt – ikke i samme bådklasse som vores 0-3 i Brøndby.
Desuden havde vi tabt 0-1 derude i pokalkvartfinalen weekenden før, hvor både Tobias Linderoth og Razak Pimpong fik røde kort, så der var stort pres på vores nye cheftræner, Ståle Solbakken.
Ifølge et Ritzau-telegram ville begge cheftrænere nedprioritere Royal League-semifinalen og stille svækket op, men deres udtalelser i Ekstra Bladet tegnede et mere nuanceret billede:
Erik Rasmussen: "Der er mange af spillerne, som ikke kan klare tre kampe på en uge, så der er spillere, som skal spares til på søndag. Jeg vil kalde det for et blandet hold, hvor vi blandt andet har et par helt unge folk, der skal prøves af i Parken."
Ståle: "Det bliver meget tæt på de 11 spillere, som jeg regner med at bruge mod FC Nordsjælland på søndag. Måske vil en enkelt spiller blive brugt på en anden plads, men det bliver tæt på den disponible idealopstilling.”
Ståles problem var blandt andet, at Álvaro Santos brækkede kindbenet til mandagens træning, og at Dan Thomassen, Thomas Røll og Razak Pimpong var også skadede. Men han var fortrøstningsfuld, da Ekstra Bladet spurgte, om der slet ikke var noget positivt, han kunne tage med fra forårspremieren i Brøndby?
"Det skulle da lige være, at vi i de seneste fire dage er blevet udråbt til Danmarks dårligste fodboldhold. På den baggrund kan det jo kun gå fremad i aften og i weekenden,” lød det kækt fra Ståle, der som nævnt allerede var under stort pres.
Hans Backe efterlod os ved udgangen af 2005 på førstepladsen med et forspring til Brøndby på fire point, som allerede var reduceret til ét point, og flere satte store spørgsmålstegn ved, om Ståle var for ung og uerfaren til at løfte opgaven – og ikke mindst indfri løvernes europæiske ambitioner ved at knække koden til de europæiske gruppespil.
Det blev man også mindet om ved en anden avisoverskrift i Ekstra Bladet på kampdagen: "Auf Wiedersehen, HSV"
HSV vandt aftenen før 3-1 hjemme over Rapid Bukarest, men Rapid gik videre på udebanemål efter 2-0 i den første kamp i Rumænien. "De sidste 20 minutter de mest vanvittige, jeg nogensinde har oplevet," sagde Bukarest-træneren efter kampen på Volkspark, så han var tydeligvis ikke i Parken, da vi tidligere i turneringen røg ud til HSV!
Men tilbage til Midtjylland-kampen. ”Tryllerik” – som bl.a. manglede Ola Tidman, Søren Skriver, Simon Poulsen og karantæneramte Dennis Sørensen - holdt også ord og stillede kun med fem af de spillere, som weekenden efter vandt 2-0 i en bundkamp mod AGF, som lå under stregen.
Start-11’eren i Parken var Anders Rasmussen – Rasmus Daugaard, Winston Reid, Kristian Bak Nielsen, Christian Traoré - Christian Sivebæk, Thomas Thomasberg, Nick Ragus, Mikkel Thygesen, Svenne Poulsen – Klaus Kærgård
Ståles ”disponible idealopstilling” var: Jesper Christiansen – Lars Jacobsen, Brede Hangeland, Michael Gravgaard, André Bergdølmo – Michael Silberbauer, Tobias Linderoth, Atiba Hutchinson, William Kvist – Peter Ijeh, Marcus Allbäck.
Den eneste ændring, da vi tre dage senere spillede 3-3 med FC Nordsjælland i Parken, var Martin Bergvold i stedet for Kvist.
Royal League-semifinalen vandt vi uden de store problemer med 3-1 efter 2-0-føring allerede midt i 1. halvleg på mål af Silberbauer og Ijeh.
Hangeland øgede godt et kvarter før tid, før Winston Reid reducerede i slutminutterne og gav midtjyderne lidt mere håb om at vende slaget i returkampen en uge senere.
Men nej, den aften var vi absolut ikke i samme båd og lod dem sejle deres egen sø, mens vi cruisede i finalen med en 4-0-sejr på mål af Ijeh (2), Silberbauer og Kvist – hans første i FCK-trøjen.
Den 1. maj 2016: FCK-FC Midtjylland 5-3
”Det er en vigtig kamp for både os og FC Midtjylland!” sagde Thomas Delaney, fordi:
”De er otte point efter os nu, og der er en stor forskel på at gå fra banen med fem eller elleve points forskel, så det er en afgørende kamp for, om vi kan sætte dem af, eller om de er med inde i kampen.”
Før opgøret i 27. spillerunde (af 33) havde Ståle blandt andet fokus på ulvenes dødbolde:
”Hvis vi ser på det defensive, så bliver det afgørende for os, at vi lige som i de to kampe mod dem hidtil i sæsonen, formår at stå stærkt imod på deres dødbolde. De har altid været stærke der og kaster eksempelvis gerne lange indkast ind i boksen overalt fra modstanderens halvdel. Det kan vi ikke undgå sker, men vi har været stærke der i de to første kampe, hvor vi også har været gode på andenbolde og dæmmet godt op for individualister som Pione Sisto."
Vores trup var bred og stærk, og især midterforsvaret med Zanka og Erik Johansson nåede et sindssygt højt niveau i de år. Det gjorde det ikke lettere for f.eks. Mikael Antonsson at få spilletid, men han spillede dog vores pokalkampe.
Så en uge før FCM-kampen var han en solid stopper i tremands-forsvaret i den anden semifinale mod Brøndby (efter 1-1 i Parken vandt vi 1-0 og gik i finalen mod AGF), og søndagen efter sad han på bænken i Viborg, og om mandagen spillede han reserveliga-kamp på en vindblæst, knoldet bane i udkanten af Vejle.
”Jamen det er sådan situationen er!”, konstaterede Anton.
”Der er konkurrence om de to pladser i midterforsvaret, og det skal der også være. Man vil jo altid gerne spille hver gang, men jeg koncentrerer mig bare om at være klar hver gang. Jeg håber selvfølgelig ikke, at nogen bliver skadet, men selv om jeg ikke er i startopstillingen, er jeg nødt til hele tiden at være klar på bænken."
"Sådan en kamp som den i Vejle er måske ikke den sjoveste at spille, men vi har brug for de kampe for at holde kampformen. Men kan gøre rigtig meget til den daglige træning, men det er stadig noget andet at spille kamp.”
Antonsson sad også på bænken mod FCM, men startede i pokalfinalen mod AGF, hvor han desværre brækkede kindbenet kort før pausen, og så var sæsonen slut for hans vedkommende.
Som om der ikke var gode grunde nok til at tage i Parken til topbraget mod midtjyderne, var der også en helt speciel anledning, fordi Sibusiso Zuma blev optaget i Legends Club. Han var i København nogle dage i forvejen og var blandt andet ude og besøge Nummer 10, hvor
I det muntre hjørne anbefaler vi også dette gensyn med highlights fra vores foregående kamp mod midtjyderne, da vi vandt 1-0 i Herning den 3. marts 2016.
Den 1. maj blev det et brag af en kamp i Parken, og i modsætning til Royal League-kampen i 2006, stillede begge hold med samme elleve som i den seneste kamp.
Vi lagde ud med ren overfaldsfodbold og førte 2-0 allerede efter 10 minutter på mål af Delaney og Santander. Inden pausen kunne vi sagtens have fordoblet føringen, men i stedet reducerede Martin Pusic efter pausen på en tilfældig chance.
Verbic svarede straks igen med et solomål, men midtjyderne gav sig ikke, og Jakob Poulsen reducerede på frispark og var ikke langt fra 3-3. Nicolai Jørgensen udnyttede dog et straffe til 4-2, men Poulsen hamrede endnu en dødbold i mål til 4-3 og ny spænding. Helt unødvendigt, selvfølgelig... Fem minutter før tid blev Nicolai dog også dobbelt målscorer, og denne gang holdt vi fast resten af kampen og vandt 5-3.