Stefan Madsen og Jacob Neestrup

Neestrup før Viborg: Parken har været fantastisk for os i en længere periode

“Vi er meget glade for at vi kan invitere til en topkamp i Parken i morgen," sagde Jacob Neestrup efter lørdagens træning på Nummer 10, hvorefter han udtog denne trup.

"Alle spillere har kæmpet meget hårdt de seneste seks måneder for, at vi - på trods af en svag kollektiv start - stadigvæk kan spille med om den øverste placering."

"Uanset udfaldet i morgen, så er vi med, hvor det sker, men mere vil selvfølgelig have mere. Og med alle københavnernes ambitionsniveau, så går vi igen benhårdt efter en hjemmesejr."

"Parken har været fantastisk for os i en længere periode, og vi vil gøre alt hvad vi kan for at slutte godt af, inden den står på enten landsholdsopgaver eller pause.”

“Det bliver dog ikke nemt. Modstanderen fortjener igen vores respekt, hvilket deres flotte udvikling af både klub og hold beviser."

"Under Jacob Friis har Viborg flyttet sig flot, specielt offensivt, og deres kollektiv krydret med dygtige individualister kræver, at vi igen præsterer godt som hold."

"Det forventer vi også, at vi gør, og derfor er målet selvfølgelig tre point igen," slutter Jacob Neestrup.

>> Find de sidste ledige pladser i Parken her