Kampreferat: Claesson-klasse og forrygende Ryan
Blot tre dage efter den krævende hjemmekamp mod Trabzonspor skulle vi i ilden igen og forsøge at vinde to kampe i træk for første gang i efteråret – og måske endda få det første clean sheet. Begge dele lykkedes, men ikke uden besvær.
Vi skiftede på fire pladser, så Ankersen, Lund, Jóhannesson og Karamoko startede i stedet for Diks, Zeca, Lerager og skadede Khocholava. Boilesen og Daramy var heller ikke klar, men der er stadig håb om, at de kan spille på onsdag i Trabzon.
Hele 10.036 troppede op denne regnvåde fredag aften, og selv om mange var FCK-fans, var det et imponerende fremmøde - det højeste vi hidtil havde spillet for deroppe var 7.497 i 1995...
Flere Lyngby-chancer i starten
Lyngby lagde godt ud og havde tre indlæg i de første par minutter, og allerede i det fjerde minut fik de en store chance, da Kaastrup fyrede af fra kanten af feltet, men Ryan reddede fremragende hans forsøg.
Minuttet efter var der fare på færde igen, da Magnus Westergaard lidt for nemt fik en lidt for stor skudchance, men afsluttede lige på Ryan.
Pep Biel fik en pænt god chance i den anden ende, da Victor Kristiansen fandt ham i feltet, men han skød også lige på keeperen i den anden ende, vores gamle ven Frederik Ibsen. Eller rettere unge ven, sammenlignet med Bjelland, som lå foran ham som den midterste af Lyngbys tre stoppere i en 3-5-2/5-3-2-formation.
Men de havde ikke meget at se i starten, selv om vi kom mere og mere på bolden, men det gik langsomt og for mange lange bolde og fremlægninger endte i ingenting.
Super opspil til kølige Claesson
Indtil det 14. minut, for så slog vi til med lidt af et meget, meget flot mål. Valdemar Lund slog en vidunderlig pasning op ad banen til Pep Biel, der vendte rundt på en tapastallerken og sendte Claesson afsted efter hovedretten.
Svenskeren strøg ned i feltet, snød Hamalainen og sparkede køligt bolden ind forbi den chanceløse Ibsen.
Kontrol - og kontra
Det gav ro på vores spil, og vi sad fint på kampen de næste ti minutter, men helt stabil var det ikke nede bagved, for pludselig slog Lyngby kontra. Westergaard drev bolden ned mod feltet, Emil Nielsen, og Adam Sørensen havde frit skud, men Ryan stod hvor han skulle og parerede.
Så kom en ny periode, hvor vi havde godt styr på tingene, men stadig ikke rigtig fik spillet os gennem til noget, bortset fra et ufarligt Pep Biel-skud lige ind til Ibsen.
Men efter 35 minutter var den gal igen i den anden ende, da Kasper Jørgensen slog et indlæg til fjerneste stolpe. Mathias Kristensen headede hårdt og præcist ned mod det lange hjørne, men igen reagerede Ryan lynhurtigt og dykkede ned og slog bolden væk med den ene hånd.
Fem minutter efter kom Ryan på arbejde igen, da Kristian Riis fik en god skudchance lige uden for feltet, så vi kunne virkelig takke den erfarne australier for, at vi holdt nullet i aften.
Lidt at tale om i pausen
Bedømt på chancefordelingen var 1-0 ikke en retvisende pausestilling, selv om både Ankersen og Claesson havde et par gode, men blokerede skudforsøg inden pausen.
Men vi havde givet alt for mange store chancer væk, og selv manglede vi for ofte fart og overraskelsesmomenter i vores offensiv.
Hvad der end blev talt om i omklædningsrummet, så kom der andre boller på suppen fra 2. halvlegs start, for der var kun spillet lidt over et minut, da Jóhannesson pressede Hamalainen til en hasarderet tværpasning foran eget felt.
Pep Biel opsnappede bolden for næsen af Bjelland, hvorefter Lyngby-anføreren hev ham ned bagfra. Dommer Krogh dømte i første omgang frispark lige uden for feltet, men efter VAR-tjek flyttede han bolden ind på 11-meter pletten.
Bjelland slap dog med gult, fordi Krogh vurderede, at Riis var nået ind bag ham, så Pep ikke havde frit løb eller skud mod mål.
To mål på fire minutter
Spanieren eksekverede sikkert, og et par minutter senere blev det 3-0 efter endnu en kostbar Lyngby-fejl.
Denne gang opsnappede Claesson en bold fra Marcel Rømer og trak ind i feltet, hvor han elegant satte bolden fladt i det lange hjørne med en præcis venstre inderside.
Lyngby-træner Alexandersson reagerede ved at udskifte tre mand, og vi satte også Lerager ind for Jóhannesson efter en lille times tid.
Der blev sikkert sagt meget morsomt om farlige 3-0-føringer rundt om i landet, undtagen måske lige i Herning og Ikast, men det lignede ikke en af de dage, hvor de blåblusede oprykkere leverede et sensationelt comeback.
Cruise control
Vi sad fuldstændig på kampen, og den sidste halve time blev ren cruise control. Zeca, Amoo og Mukairu kom ind, så Falk, Claesson og Pep Biel kunne spare på kræfterne, og netop de to hurtige kanter voldte Lyngby adskillige problemer - mens Zeca selv var "flyvende".
Amoo lå i højre, og Mukairu i venstre, mens Karamoko flyttede ind centralt. Efter 73 minutter trak Amoo på tværs foran feltet, kombinerede hurtigt og elegant med Mukairu, og sidstnævnte afsluttede angrebet med at hamre bolden på stolpen.
Elias Jelert fik det sidste kvarters tid for Victor Kristiansen og stod for en af de få afslutninger, vi havde i resten af kampen, mens Ryan så rigeligt havde tjent sin dagløn i de første 45 minutter og ikke havde meget at lave efter pausen.
Meget godt at tage med
Det var præcis også sådan, man havde ønsket kampen skulle udvikle sig, og set over kampen som helhed var der næppe tvivl om, at det bedste hold vandt. Men kampen havde måske udviklet sig anderledes, hvis Lyngby havde kunnet passere Ryan før pausen.
Vi fik tre tiltrængte point i tabellen og yderligere selvtillid før turen til Trabzon – også til nogle af de spillere, der næppe starter inde i den kamp, men som måske kan komme ind undervejs og gøre en afgørende forskel.
