FCK Camp

Over 200 drenge og piger på ugentlig FCK Træning

Over 200 drenge og piger har allerede sikret sig en plads på FCK Træning, som vi i foråret afholder hos seks værtsklubber i Storkøbenhavn.

Deltagerne kommer fra 45 forskellige klubber, og ca. 2/3 er drenge og 1/3 piger. Spillerne kommer ikke kun fra klubber i Københavnsområdet, men blandt andet fra Vemmelev, Præstø, Hundested, Nykøbing Sjælland, Gilleleje, Køge, Espergærde, Roskilde m.fl.

Seks lokationer
Træningen blev indledt i sidste uge og foregår en time hver torsdag eller fredag eftermiddag fra januar til juni hos seks af vores samarbejdsklubber. (FCK Træning er åbent for alle, ikke kun vores samarbejdsklubber.)

•    I Tårnby hos AB Tårnby (torsdage)
•    I Gentofte hos GVI (fredage)
•    I Greve hos Greve Fodbold (fredage)
•    I Gladsaxe hos IF Bytoften (fredage)
•    I Herlev hos B73 Herlev (fredage)
•    I Hellerup hos HIK (fredage)

I Greve, Gentofte og Gentofte har vi særskilte hold for henholdsvis drenge og piger, og holdene i Tårnby, Herlev og Hellerup er blandede hold.

Stadig ledige pladser
Hvert sted har et begrænset antal pladser, men der er endnu ledige pladser i Greve, Tårnby og Hellerup. Hvis du er interesseret, så kontakt os venligst på traenmed@fck.dk.

FCK Træning koster 2.000 kr. for hele forårssæsonen (det kan eventuelt betales i rater), og ud over træning med dygtige FCK-trænere inkluderer prisen også en lækker tøjpakke fra adidas med en langærmet træningstrøje, t-shirt, shorts og fodboldsokker.

Mere info
Du kan finde flere informationer om FCK Træning her.