Kevin Diks

Sidste nyt før OB-FCK

Husk coronapas og AWAY-kort
I dag tager vi endnu et skridt mod mere normale tilstande til Superligakampe, idet afstandskravet mellem sæderne er afskaffet. Stadion er heller ikke længere opdelt i "sale", men du skal stadig vise gyldigt Coronapas for at komme ind. Og til vores udeafsnit skal du også have dit FCK AWAY-kort med.

Læs evt. mere her i OB's tilskuerinfo til kampene i august

Sorte udebanetrøje
Odense er et af de steder, hvor vi aldrig kan spille i hvidt på grund af OB's blå- og hvidstribede hjemmebanetrøje, så i dag spiller vi i den nye, sorte udebanetrøje fra adidas. Den havde premiere i torsdags i Kazan, men da var det uden Unibet og Carlsberg på trøjen.

Rasmus Højlund og William Bøving


Korte facts

  • Dame N’Doye er alle tiders FCK-topscorer mod OB med 15 mål, efterfulgt af César Santin med 7.
  • OB’s topscorer mod os er Mwape Miti med 8 mål - efterfulgt af ingen ringere end Jess Thorup med 6 mål.
  • Bashkim Kadrii scorede i hver af OB’s fire sidste hjemmekampe i foråret.
  • Sidste sæson forlod OB 5 af 16 hjemmekampe uden at score, og kun to gange scorede de mere end 2 mål i en hjemmekamp.
  • Fra 2006-08 spillede vi tre gange i træk 0-0 i Odense, men siden er ingen opgør endt 0-0 - og kun 2 af de seneste 17 er endt uafgjort.
  • Det er 13. gang, Rasmus Falk møder sin gamle klub - siden han skiftede til os i sommeren 2016 har han været med til at slå OB 9 gange, én er endt uafgjort og to er tabt.
Rasmus Falk


Denne dato
Det er 12 år siden, vi senest spillede den 1. august, og vi har aldrig tabt denne dato:

  • 1993 h 2-0 AGF
  • 1999 u 0-0 Silkeborg
  • 2001 h 3-1 Torpedo Kutaisi
  • 2004 h 2-2 Esbjerg
  • 2009 h 1-1 Silkeborg

(Artiklen fortsætter under billedet)

unibet ANNONCE | 18+ | STOPSPILLET.DK | SELVUDLUK VIA ROFUS.NU | SPIL ANSVARLIGT


OB hylder sine U15-mestre
I pausen af aftenens opgør hylder OB sine U15-mestre, og vi håber, de sender vores U15-hold en venlig tanke. Hvis ikke vi havde udlignet til 1-1 mod Brøndby i sidste runde, havde Brøndby nemlig løftet trofæet på KB's baner. I stedet gjorde OB's drenge arbejdet færdigt senere på dagen ved at slå FC Midtjylland.

Dommerne
Dommer: Jakob Kehlet
Linjedommere: Daniel R. Krogstrup Nørgaard og Niels Høg
Fjerdedommer: Benjamin Helm Svedborg
VAR & AVAR: Jørgen Daugbjerg Burchardt og Victor Skytte

Jakob Kehlet var 30 år, da han dømte sin første FCK-kamp i december 2010, og i aften er det hans FCK-kamp nr. 59.

Kort, skader og karantæner
Nicolai Boilesen afsoner sin anden og sidste karantænedag i 3F Superliga.

Ingen af holdene har spillere i karantænefare. David Khocholava fik advarsler i sine første to Superligakampe, men begge gav kun 4 strafpoint, og den første karantænegrænse er 19 strafpoint.

Bryan Oviedo er på skadelisten.