Jes Mortensen, Peter Christiansen og Jacob Lauesen

PC status: Der kommer en masse aktivitet omkring transfers

Torsdag var Peter Christiansen på besøg i Klubhuset, hvor han så frem til den kommende sæson og gjorde status for transfervinduet indtil videre:

Der brænder en ild i mig
”Der brænder en ild i mig for at komme i gang. Det forventer jeg også, at vi få at se fra det hold, vi sender på banen på søndag.” siger Peter Christiansen.

PC har allerede været meget aktiv i transfervinduet med tilgangene af Kamil Grabara, Kevin Diks og David Khocholava, men han er langt fra færdig med at handle:

”Vi har mange spillere lige nu. Vi har fået tre nye ind udefra, og så har vi også fået en flok unge op i truppen permanent. Overordnet set, så er vi tilfredse med, hvordan den første del af vinduet er gået, selvom jeg aldrig kommer til at være helt tilfreds, før jeg har set dem ude på banen, hvor de skal levere og skabe resultater."

Masser af aktivitet i resten af vinduet
”Samlet set er vi lykkedes med første fase af det, der skal ske i transfervinduet. Og så kommer der stadig en masse aktivitet i de seks uger, der er tilbage af vinduet,” siger PC.

”Første fase blev meget den defensive del af af truppen, vi kiggede på, så der kommer også til at ske noget længere fremme på banen. Og så kommer der også noget afgang. Lige nu har vi en voldsomt bred trup. Det har vi nok også brug for at have her i starten, hvor vi har kampe hver tredje-fjerde dag, og vi har nogle spillere der skal doceres lidt efter EM og så videre. Derfor tror jeg, at der kommer en del bevægelse stadigvæk."

Du kan se og høre meget mere til PCs tanker og status inden sæsonstart i Klubhuset, som du kan se lige her - eller høre som podcast her.