Mohamed Daramy

Sidste nyt før Derby

Derby-facts
April er den måned, hvor der er spillet næst flest Derby gennem tiderne. Det er blevet til 18 i alle turneringer, kun overgået af 21 i maj.

I årene fra 2007 til og med 2014 spillede vi dog kun ét Derby i april, men siden har vi mødtes hvert år i april - undtagen under sidste års corona-nedlukning. De fire seneste april-Derbyer er alle blevet spillet i Brøndby.

Indtil 2013 var kun to Superliga-Derbyer sluttet 0-0, men siden er det sket fem gange.

Vi har holdt målet rent i 30 Superliga-Derbyer, og Brøndby i 21.

I det seneste Derby scorede Brøndby kampens første mål i det 70. minut. De fem forrige gange, hvor de scorede det første Derby-mål, faldt det i kampens første 10 minutter.

Frederiksens forventninger i en fart
"Vi forventer, at de kommer ud på nogenlunde samme måde som mod Randers FC, da havde de en succes med det," siger Brøndby-træner Niels Frederiksen til klubbens hjemmeside.

"Det passer os egentlig ganske fint, men uanset hvem de vælger at stille med, så er det dygtige fodboldspillere, de har på banen. Når man kigger på deres trup i forhold til evnerne med bolden og boldomgang, så har de en stærk trup. Der, hvor de måske mangler lidt, er fart, og det kan blive vores fordel."

(Artiklen fortsætter under billedet)

unibet ANNONCE | 18+ | STOPSPILLET.DK | SELVUDLUK VIA ROFUS.NU | SPIL ANSVARLIGT

Dommerne
Dommer: Michael Tykgaard
Linjedommere: Lars Hummelgaard og Victor Skytte
Fjerdedommer: Jakob A. Sundberg
VAR & AVAR: Jonas Hansen og Jesper Dahl

Det er Tykgaards FCK-kamp nr. 43, og hans sjette Derby.

Kort, karantæner og skader
Ingen af holdene har karantæner.

Karantæne ved næste advarsel:

  • FCK: Nicolai Boilesen, Bryan Oviedo og Carlos Zeca
  • BIF: Josip Radosevic og Jesper Lindstrøm - samt Andrija Pavlovic, hvis advarslen giver 4 strafpoint, og Morten Frendrup hvis den giver 6 strafpoint

TV
Du kan se kampen på TV3 + og Viaplay, der sender optakt fra kl. 14.00.